Frivillige mentorer hiver sårbare unge i land

Ofte har sårbare unge svært ved at fastholde et job eller en uddannelse.

Arbejdsmarked

De har svært ved at deltage i andre unges fællesskaber. De føler sig isolerede og ensomme. De går fra den ene uddannelse til den anden uden at få et eksamensbevis. Til sidst vender de op og ned på nat og dag - og risikerer at få en depression.

Først på det tidspunkt bliver de sårbare unge synlige for kommunerne. Men så er det for alvor svært at ændre kursen og få rettet op på deres liv.

Derfor handler det om at få øje på deres problemer langt tidligere. Det har et særligt mentorprojekt, hvor frivillige voksne melder sig til at hjælpe de unge, haft stor succes med de senere år.

Det begyndte i Middelfart Kommune for fem år siden, og omkring 25 kommuner er nu med i et nationalt netværk, der arbejder med frivillige mentorordninger for unge. I 2012 gik Lyngby-Taarbæk Kommune i gang med projektet.

»Vi havde hørt, at Middelfart Kommune havde succes med frivillige mentorer over for de her unge, så vi tænkte, at det lød interessant. Det begyndte som et udviklingsprojekt, men det viste sig, at det havde enormt stor værdi, og siden er det blevet en fast del af vores tilbud«, fortæller frivilligkonsulent Jette Vestergaard fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

De sætter ind i folkeskolen

Kommunen begyndte med unge mellem 15 og 29 år, men kommunen har udvidet ordningen til unge helt ned til 13 år.

»Vi kan se, at det er i slutningen af folkeskolen, at problemerne begynder. Det er der, presset begynder at komme, hvor de skal tage ansvar og tage stilling til deres uddannelse. Så vi er begyndt at samarbejde med kommunens folkeskoler, så vi får fat i dem«, siger Jette Vestergaard.

Der er en række typiske fællestræk hos de unge, som får alarmklokkerne til at ringe hos kommunen.

»Det er unge, som ikke har nogen særlig erfaring med at være en del af et fællesskab. I løbet af folkeskolen er de blevet mobbet og har oplevet at stå udenfor. De har ikke gået til håndbold, fodbold eller spejder. De har typisk været gennem forskellige folkeskoler, og når de bliver 18 år, kommer de på kontanthjælp. Det er som regel på det tidspunkt, vi får øje på dem. For nu skal de selv til at tage ansvar, og vi kan se, at det er meget svært for dem«, fortæller Jette Vestergaard.

Andre sårbare unge undgår kontanthjælpssystemet og vandrer fra uddannelse til uddannelse.

»Mange begynder i gymnasiet og finder ud af, at det var ikke noget for dem. Så går de i gang med hf, og så forsøger de på VUC. Derefter måske en produktionsskole eller en erhvervsskole. Men de gennemfører ikke. Hver gang løber de panden mod en mur, og de falder dybere og dybere for hver gang og bliver nødt til at bide skammen i sig og bede kommunen om hjælp«, siger Jette Vestergaard.

Mangler værktøjer

Jette Vestergaard oplever, at det er mangel på sociale kompetencer, som er med til at sende de unge ud på en glidebane: »De har oplevet talrige svigt, så de har ikke alle de gode værktøjer med i rygsækken, som vi andre har fået med fra opvæksten. Det er svært for dem at begå sig i mange sammenhænge. De ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre«.

Her kan frivillige hjælpe de unge.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal finde modet og kræfterne hos de unge, så de er motiveret til den forandring, som er nødvendig. Her gør den frivillige mentorordning i mine øjne en kæmpe forskel i forhold til de professionelle, fordi de frivillige har al den tid, der skal til. Den frivillige er der, så længe den unge synes, at der er behov for det. Det vil sige, at der er mulighed for optræning«, siger Jette Vestergaard.

Det er ikke svært at finde frivillige, som vil hjælpe. I øjeblikket har kommunen omkring 40 mentorer med i projektet, og de seneste tre år har der været tæt ved 100 mentorer i arbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. De frivillige bliver rekrutteret gennem en annonce i lokalavisen og får ingen løn for deres indsats.

»I begyndelsen forventede vi, at det ville være rigtig svært at finde frivillige. Men vi blev vildt positivt overrasket. Til vores første introaften mødte der 25 op, og sådan har det været hver gang. Vi bliver gang på gang overvældet over, hvad folk har af ressourcer, og hvilket engagement de lægger i det her«, fortæller Jette Vestergaard og tilføjer:

»Gennemsnitsalderen for vores frivillige er på 45 år. Vi har en bred repræsentation af aldre og personligheder. Lige fra pensionister til unge. Der er også mange midt i 40' erne, som har meldt sig, selv om de har børn og er i fuldt sving med karrieren«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce