20-årige Gitte Vorsaa Grøns mange refleksioner over livet er først for alvor blevet synlige for andre det seneste halve år, efter hun har fået en mentor.
Foto: Miriam Dalsgaard

20-årige Gitte Vorsaa Grøns mange refleksioner over livet er først for alvor blevet synlige for andre det seneste halve år, efter hun har fået en mentor.

Arbejdsmarked

Mentor: Vi taler meget om at sige 'pyt' til bekymringer

Livet for 20-årige Gitte Vorsaa Grøn var endt i en blindgyde. Men så fik hun 67-årige Maja Bertelsen som mentor.

Arbejdsmarked

Hun sidder rank i stolen. Smiler forsigtigt. Men efterhånden får hun talt sig varm. Der kommer farve i kinderne, og ordene flyder ubesværet.

20-årige Gitte Vorsaa Grøn har meget at byde på. Men hendes mange refleksioner over livet er først for alvor blevet synlige for andre det seneste halve år. Førhen stoppede hun ofte sig selv, før ordene kom over hendes læber.

»Jeg har været meget nervøs for at sige noget forkert. Jeg var bange for, at folk grinede ad mig og tænkte noget grimt om mig«, fortæller Gitte Vorsaa Grøn.

Den følelse blev grundlagt i de tidligere år i folkeskolen. Hendes forældre blev skilt, og da hun var 10 år, fandt hendes mor en ny mand. Derfor flyttede hun fra Herning til en lille landsby uden for Næstved på Sjælland sammen med sin mor og sine søskende.

Blev mobbet

De næste tre år var forfærdelige for en følsom pige.

»Jeg blev mobbet. Jeg sagde ikke ordene, som de skulle siges på Sjælland. Jeg sagde dem lidt anderledes, fordi jeg kom fra Jylland. Jeg gik måske heller ikke i det allersmarteste tøj og var måske lidt for mærkelig for dem«, fortæller hun.

Derudover havde hun det svært fagligt i skolen:

»Jeg vidste ikke selv, at jeg var ordblind. Jeg blev først testet i 8. klasse, hvilket var for sent«.

I lang tid nægtede Gitte Vorsaa Grøn at læse. Det måtte være hende selv, der var noget galt med, tænkte hun. Hendes klasselærer opdagede ikke, at hun var ordblind.

Læreren fortalte hendes mor, at hun ikke kunne lære Gitte at stave, for hun stavede på sin »helt egen specielle måde«, som læreren udtrykte det.

Men så kom hun i en ny folkeskole og begyndte pludselig selv at læse.

»Jeg blev grebet af en bog, og siden har jeg læst og læst. Og de ord, som jeg ikke kunne læse, har jeg stavet mig igennem«.

Hun kom på efterskole i 9. og 10. klasse, og der var niveaudelt undervisning.

»Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var bedre end flere af dem, som jeg gik i klasse med. Jeg læste meget mere, end de gjorde, selv om jeg ikke kunne stave. Jeg sagde også meget mere, så det gav lidt selvtillid«.

Bange for at være forkert

Men stadig havde hun problemer med sit selvværd. Frygten for at være forkert sad dybt i hende. Hun fik en kæreste og flyttede sammen med ham i Virum. Hun ville gerne være dyrepasser, men kunne ikke finde en praktikplads.

Det gik dårligt med kæresten, og hun havde ikke noget job. En dag i september sidste år gik hun op på rådhuset i Lyngby for at søge om kontanthjælp.

»Jeg var meget ked af det«, fortæller Gitte Vorsaa Grøn.

Sagsbehandleren sendte hende ind til frivilligkonsulent Jette Vestergaard fra kommunens mentorordning:

»Hun trøstede mig og fortalte, at jeg kunne få hjælp fra en frivillig, der ville snakke med mig uden at få løn for det. Det lød godt, for jeg har før haft en støtteperson, som blev betalt for at snakke med mig, og jeg blev træt af alt det der pædagogiske snak. Det lød meget bedre, at jeg kunne tale med en person, som gjorde det for min skyld og havde lyst til det«.

Så kom 67-årige Maja Bertelsen ind i billedet.

Hun har været med i mentorprogrammet i Lyngby-Taarbæk Kommune siden begyndelsen i 2012. Efter mange år som leder inden for annoncesalg og reklame på blandt andet Politikens Lokalaviser og som underviser på handelsskolen Niels Brock valgte hun at bruge en del af sin tid som pensionist til at give sin livserfaring videre. Hun har også en voksenpædagogisk uddannelse at trække på.

»Livet har heller ikke altid været nemt for mig. I en periode var jeg enlig mor, og jeg tror på, at jo flere udfordringer man har mødt i livet, jo bedre en mentor bliver man«, siger hun.

Som alle andre i mentorordningen var hun gennem et undervisningsforløb, da hun meldte sig. Men ellers trækker Maja Bertelsen på sine livserfaringer. Første møde med Gitte foregik gennem tårer.

Den unge kvinde foran hende følte, at hun var endt i en blindgyde.

»Vi mødtes, snakkede og småtudede. Og så skulle vi give besked dagen efter inden klokken 12, om vi ville fortsætte. Vi havde begge ret til at sige, at det ikke var noget for os. Men det var der ikke tale om«, fortæller Maja Bertelsen.

Siden er de mødtes en gang om ugen på biblioteket i Lyngby. Egentlig er der kun afsat én time, men ofte sidder de dobbelt så længe og får vendt livet.

Okay at give slip

Det første problem var forholdet mellem Gitte og kæresten.

»Jeg forsøgte at få forholdet til at fungere. Jeg syntes, at det var dumt at give op, når vi havde været sammen i tre år. Jeg forsøgte at få Maja til at hjælpe mig med at få ham til at blive. Men efter to måneder gik det bare galt«, fortæller Gitte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Maja Bertelsen var det et nødvendigt skridt.

»Jeg var jo så fræk at sige til Gitte: Jeg tror ikke, at han er god for dig. Jeg spurgte ind til forskellige ting: Hvad snakker I om? Hvad foretager I jer? Jeg tror, at jeg fik Gitte med på, at det var okay at give slip«.

Det er Gitte enig i: »Jeg nåede frem til, at nu var det nok. Han gav ikke noget tilbage«.

Det næste problem var at finde et sted at bo. Da det var løst, gik Maja Bertelsen i gang med det, som oprindelig havde været med til at give Gitte et lavt selvværd, nemlig ordblindheden.

»Jeg ville ikke rigtig acceptere, at jeg var ordblind. Jeg kunne heller ikke lide at sige det til andre mennesker«, fortæller Gitte Vorsaa Grøn.

Maja Bertelsen fandt på en idé, som åbnede Gitte op.

»Vi snakkede meget om, at der også var kendte skuespillere, der var ordblinde. Det er jo fuldstændig almindeligt«, fortæller Maja Bertelsen.

Det lykkedes hende også at få Gitte til at gå på Ordblindeskolen i København, så hun kunne få hjælp til at stave bedre.

Læste om selvværd

Så kom det lange, seje træk med Gittes lave selvværd. Maja Bertelsen fik hende til at læse en bog om emnet, og hun læste også selv om det.

»Jeg skal jo passe på ikke at være lommefilosof eller psykolog. Det er jeg meget bange for og er derfor meget forsigtig. Men jeg skrev et resume over bogen, og så snakkede vi sammen om det«, fortæller Maja Bertelsen.

Det handler om at tage fat i de situationer, hvor Gitte Vorsaa Grøn pludselig kan føle sig mindre værd og derfor ikke siger fra. Så når de mødes en gang om ugen, fortæller Gitte, hvordan ugen er gået.

»På den måde kommer tingene frem. Jeg kan jo godt høre, når der er et eller andet, der har ramt Gitte. Men hun er også meget åben og kan finde på at sige: I dag skal vi snakke om min mor. Eller i dag skal vi snakke om, hvorfor det gik galt med et eller andet. Jeg skal ikke bruge lang tid til at finde ud af, hvad det handler om«, fortæller Maja Bertelsen.

Eller som Gitte formulerer det: »Det er bare rart at få de ting ud, som jeg spekulerer over. Det har hjulpet meget at snakke om, hvordan vi kan øge mit selvværd«.

Her spiller ordet ' pyt' en stor rolle.

»Gitte har en tendens til - specielt på sorte dage - at gøre små problemer meget store. Som når det fylder alt hos hende, at hun var lige ved at komme for sent til en aftale. Så siger jeg: Jamen, du milde gud, hvis du kom 2 minutter for sent, hvad ville der så ske? Ikke noget. Vi taler meget om at sige ' pyt' til bekymringer«, siger Maja Bertelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siden januar i år har Gitte Vorsaa Grøn gået på pædagoguddannelsen efter at have været i praktik i en børnehave siden september sidste år. Hun har fået stabilitet i sit liv.

Maja Bertelsen har gjort en afgørende forskel:

»Jeg føler ikke, at jeg har gjort noget galt, når jeg snakker med Maja«.

Selv siger hendes mentor:

»Jeg rådgiver og vejleder. Jeg løser ikke problemerne for hende. Det gør hun selv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce