Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rasmus Willig mener, at grunden til at mange mennesker er stressede er, at vi har for høje forventninger til os selv. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritik: Arbejdstilsynet fanger ikke sygelig stress på jobbet

Kun 3 ud af 100 virksomheder fik sidste år et påbud fra Arbejdstilsynet på grund af psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det er alt for få, siger eksperter og fagfolk.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er nemt nok at give en virksomhed en advarsel eller en bøde, hvis de ansatte ikke bærer hjelm på byggepladsen, eller hvis der ikke er nogen udsugning på autoværkstedet. Men hvordan tjekker man, om medarbejderne blive syge og dårlige af stress, store arbejdsmængder, tidspres eller mobning?

Kontrollen er lagt i hænderne på Arbejdstilsynet, men tilsynet har tilsyneladende problemer med at spotte og stoppe de psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Kun 3 procent af de op mod 30.000 kontrolbesøg, Arbejdstilsynet gennemførte i 2014, udløste et påbud eller en løftet pegefinger til arbejdsgivere, der druknede deres medarbejdere i dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøproblemer er voksende

Det fremgår af en aktindsigt, som Magisterbladet har fået i samtlige Arbejdstilsynet afgørelser om psykiske arbejdsmiljøproblemer i 2014. Dem var der i alt 900 af, mens op mod 29.000 afgørelser vedrørte det fysiske arbejdsmiljø og andre formelle overtrædelser af loven.

Og det er alt for få afgørelser på et tidspunkt, hvor psykiske arbejdsmiljøproblemer er massive og voksende, mener flere af landets førende eksperter.

»3 procent er alt for lidt. Arbejdstilsynet har ikke de nødvendige redskaber og tilstrækkelig lovhjemmel til at løse denne opgave, så derfor er der behov for at finde og udvikle nogle bedre værktøjer«, siger Peter Hasle, professor og arbejdsmiljøforsker ved Aalborg Universitet.

Samme vurdering har en anden af landets førende eksperter i arbejdsmiljø, professor Tage Søndergård Kristensen:

»Det kan jo være lidt af en teaterforestilling, når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn, for som regel har man jo ringet i forvejen og fortalt, at man kommer«.

Tusindvis er syge med stress

Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er på 10 år er steget med 170 procent, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen, der i 2014 modtog 5.488 anmeldelser. Ifølge Stressforeningen ligger rundt regnet 35.000 danskere dagligt derhjemme sygemeldt med diagnosen stress.

Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, kalder det »beskæmmende«, at Arbejdstilsynet er så lidt opmærksomt på det psykiske arbejdsmiljø.

»Det er det psykiske arbejdsmiljø, der halter og giver sygdomsfremkaldende stress. Det gælder ikke mindst på mange akademiske arbejdspladser«, siger hun.

Professor Peter Hasle så gerne, at Arbejdstilsynet fik bedre muligheder for at gribe ind i de mange sager, hvor chefens dispositioner påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

»Vi ved jo, at chefens beslutninger har enorm betydning for arbejdsklimaet. Alligevel følger det af instrukserne, at Arbejdstilsynet ikke må gå ind i sager, der handler om samspillet mellem ledelse og ansatte. Det holder ikke«, siger han.

FTF og LO: Chefer på skolebænken

I et fælles oplæg foreslår hovedorganisationerne FTF og LO, der tilsammen repræsenterer 1,5 millioner lønmodtagere, at alle chefer med personaleansvar i fremtiden får pligt til at lade sig undervise i håndtering af det psykisk arbejdsmiljø.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi skal have sidestillet det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, så det psykiske bliver taget lige så alvorligt som det fysiske, kræver det, at lederne får øjnene op for området«, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, der er forbløffet over, at Arbejdstilsynet finder så få psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Ifølge Arbejdstilsynet er det dog ikke 3 procent, men snarere 4 procent af alle afgørelser i 2014, der omhandler psykiske arbejdsmiljøproblemer.

»Vi arbejder jo hele tiden på at gøre det bedre, men vi mener, at vi har nogle gode metoder til at afdække det psykiske arbejdsmiljø«, siger kontorchef Jeanne Borgqvist. Hun mener ikke, at man kan sige, at der er for få afgørelser på området, men peger på, at Rigsrevisionen for nylig har sagt god for tilsynets målemetoder for det psykiske arbejdsmiljø.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) understreger, at regeringen lægger stor vægt på at sikre et godt og velfungerende arbejdsmiljø. I en skriftlig kommentar tolker ministeren dog Rigsrevisionens konklusioner noget anderledes end Arbejdstilsynet:

»Rigsrevisionen anbefalede for nylig, at tilsynet med psykisk arbejdsmiljø skal styrkes, og at den måde, man fører tilsyn på området på, har behov for at blive opdateret. Det er jeg enig i«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden