0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyrups forkætrede reform ser ud til at virke: Vi trækker os senere fra arbejdslivet

Det er et af de mest udskældte løftebrud i dansk politik: efterlønsreformen fra 1999.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Willmann (arkiv)
Foto: Thomas Willmann (arkiv)

udskældt. Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde garanteret for efterlønnen, og derfor blev det af mange anset for løftebrud, da han i 1999 ændrede i vilkårene for ordningen.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens politikerne igen diskuterer reformer af tilbagetrækningsalderen, viser de seneste tal, at danskerne generelt bliver længere og længere på arbejdsmarkedet.

I 2000 var det knap 40 procent af de beskæftigede, der valgte at trække sig tilbage på det først mulige tidspunkt, nemlig som 60-årig, mens det i 2013 er faldet til godt 25 procent, viser en analyse fra brancheforeningen Forsikring og Pension. Her fremhæver underdirektør Jan V. Hansen ikke mindst efterlønsreformen fra 1999, hvor daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) indførte nye regler, der gjorde det økonomisk fordelagtigt at udskyde sit otium.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere