Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fastansat. Så svært har det været at komme til jobsamtale som ung kvinde, at Julie Streit Pilegaard til tider har overvejet at skrive i sine ansøgninger, at hun har to børn, selvom det var løgn. Hun gjorde det dog ikke. Nu har hun fået et barn og er på barsel. Der venter ikke noget fast job på hende i den anden ende.
Foto: Lasse Kofod

Fastansat. Så svært har det været at komme til jobsamtale som ung kvinde, at Julie Streit Pilegaard til tider har overvejet at skrive i sine ansøgninger, at hun har to børn, selvom det var løgn. Hun gjorde det dog ikke. Nu har hun fået et barn og er på barsel. Der venter ikke noget fast job på hende i den anden ende.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sværere for kvinder at finde fast job

Nyuddannede kvinder får ofte midlertidige jobs, mens mændene bliver fastansat.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er gået fire år, siden Julie Streit Pilegaard blev bachelor i erhvervsøkonomi og kommunikation og kastede sig ud i at finde et job. Og job, det fik hun.

Ikke mindre end 15-20 forskellige midlertidige ansættelser har den 36-årige kvinde haft i løbet af de fire år. Men endnu er det ikke lykkedes hende at finde en fast ansættelse.

Julie Streit Pilegaard er et godt eksempel på, hvordan det går mange kvinder, når de afslutter deres videregående uddannelse.

Ifølge en undersøgelse, Djøf har foretaget blandt fagforeningens nyuddannede medlemmer, er der væsentlig længere mellem faste ansættelser for kvinders vedkommende end for mænds.

Mens 63 procent af de nyuddannede djøf’ere i arbejde angiver, at de har en fast stilling på fuldtid, gælder det kun for 51 procent af kvinderne. Til gengæld har kvinderne i højere grad end mænd projektansættelser, vikariater og andre typer midlertidige ansættelser.

Barselsplaner komplicerer

Julie Streit Pilegaard har i sin studietid haft flere studierelevante jobs, og flere gange har de udviklet sig til projektansættelser, hvor hun har arbejdet fuld tid og udskudt studierne.

Det kan nærmest lyde, som om vi snyder virksomheden. Men det er ikke en fidus. Det er livet. Nogle gange bliver man gravid

Med andre ord synes Julie Streit, at hun har masser at byde på rent fagligt for arbejdsgiverne. At hun alligevel ikke har fået en fastansættelse, mistænker hun at hænge sammen med, at hun var nyuddannet kvinde uden børn.

»Siden jeg var 21 år, er jeg til hver eneste jobsamtale blevet spurgt til, om jeg har tænkt mig at få børn«, siger Julie Streit, der i dag er på barsel med sit første barn og regner med at begynde at søge job igen fra september.

Når Djøf rådgiver unge kvinder om at få det første job, kommer mange lignende historier frem. Det fortæller fagforeningens rådgivningschef Mette Knudsen.

»Vi ved, at mange kvinder bliver spurgt til familieplaner og barsel i forbindelse med jobsamtaler. Derfor kan man godt have fornemmelsen af, at nogle kvinder bliver udsat for, at arbejdsgivere vælger en mand som ’det sikre kort’ i en fast stilling, fordi der er mindre risiko for, at vedkommende skal hive et år ud af kalenderen for at gå på barsel. Det kan gøre, at kvinderne i højere grad er henvist til at få vikariater«, siger hun.

Julie Streit Pilegaard blev allerede under studiet gjort opmærksom på kvinders særlige udfordringer, når de søger job. Her blev de studerende instrueret i at bruge deres juridiske ret til at lyve og afslå, at de skulle have børn og barsel på vej i den nære fremtid, uanset om det er rigtigt eller ej, hvis en potentiel arbejdsgiver spurgte til det, fortæller Julie Streit.

Det er ulovligt at spørge

Det samme råder Djøf sine medlemmer til: »Det er ulovligt at spørge til i en jobsamtale, for man må ikke forskelsbehandle folk i forhold til, om de skal på barsel. Det står i ligebehandlingsloven netop for at sikre, at kvinder ikke diskrimineres på den måde. Alligevel sker det. Vi råder de kvindelige ansøgere til at svare, at det, de fokuserer på, nu hvor de er blevet færdige med deres uddannelse, er at komme ud at bruge den«, siger Mette Knudsen.

I uddannelsessystemet har kvinderne fuld fart på, og i 2010 overhalede kvinderne mændene, så der nu er flest kvinder, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Men Djøf’s tal tyder på, at kvindernes vej ind på arbejdsmarkedet ikke er lige så gnidningsfri. Bekymringen for, om kvinderne kan få job efter uddannelsen, smitter af helt ned i teenageårene, fortæller lektor Mette Lykke Nielsen, som forsker i køn og uddannelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når vi på Center for Ungdomsforskning har interviewet kvinder, efter at de har gennemført deres gymnasieuddannelse, og inden de starter på en videregående uddannelse, giver de udtryk for, at de ser nogle risici i forhold til deres fremtid og derfor investerer i uddannelse. Kvinderne ser i høj grad deres uddannelse som en nødvendighed, der kan skærme dem mod den usikre fremtid rent jobmæssigt, også fordi de tænker over, at de måske skal have børn, samtidig med at de træder ind på arbejdsmarkedet. Nogle føler et pres i forhold til, at de ikke skal komme så sent i gang, at de ikke kan få børn. For drengenes vedkommende er det anderledes. De er mere loose og taler om at tage tingene, som de kommer. Men det betyder jo ikke, at unge mænd ikke bekymrer sig om fremtiden«, siger hun.

LÆS DEBAT

Selv om Danmark siden 1970’erne har haft love om ligeløn og ligebehandling, er det ikke så let at ændre på opfattelsen af, at der er forskel på mænd og kvinders arbejdskraft. Det fortæller Jo Krøjer, der er studieleder og lektor på RUC inden for køn og arbejde:

»Historisk set har manden været hovedforsørger og normalarbejdskraft. Vi har et kulturelt efterslæb fra tiden inden ligebehandlingslovene, som betyder, at man i arbejdsmarkedsrelationer er tilbøjelig til at opfatte mænd som dem, der mest naturligt har adkomst til faste ansættelser og normale arbejdsvilkår, hvorimod kvinder, også i mange år inden lovene blev indført, har haft en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet«, siger hun.

Det ville svare til at spørge en mand om, hvornår han har tænkt sig at gå ned med stress eller brække benet på skituren. Jeg synes, det er ydmygende at blive spurgt om

For tiden har arbejdsmarkedsforskere internationalt fokus på, at midlertidige ansættelser vinder frem. Forskerne taler om et ’prækariat’, som er en gruppe af ansatte, ofte unge og ofte kvinder, der er ansat på dårligere vilkår end andre.

»Det er mere udbredt i nogle brancher end andre, blandt andet i den kulturelle sektor, mediebranchen og også i stigende grad blandt vidensarbejdere. Brancher, hvor kvinderne tidligere har været i undertal, men nu vinder indpas, men altså på dårligere vilkår, end der tidligere har været for deres mandlige kolleger«, fortæller Jo Krøjer.

Så længe kvinder tager mere barsel end mænd, vil kvinderne formentlig være forvist til flere af de midlertidige ansættelser end mændene, forudser Jo Krøjer.

»Men der er også et stigende antal kvinder, som aldrig får børn, eller som gerne vil vente med at få børn. Derfor er det problematisk, at det i den grad også rammer dem, at yngre kvinder altid betragtes som en risikofaktor for arbejdsgiveren. Men enhver arbejdsgiver vil få den tanke, så længe der ikke er ligestilling på barselsområdet«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For erhvervsøkonom Julie Streit Pilegaards vedkommende er hun efterhånden rigtig træt af at blive spurgt til sine fremtidige familieplaner til jobsamtaler.

»Det ville svare til at spørge en mand om, hvornår han har tænkt sig at gå ned med stress eller brække benet på skituren. Jeg synes, det er ydmygende at blive spurgt om«.

»Nogle gange fremstår det, som om det er en fidus, vi kvinder laver: At vi bliver ansat, og så går der et stykke tid, og så bliver vi gravide. Det kan nærmest lyde, som om vi snyder virksomheden. Men det er ikke en fidus. Det er livet. Nogle gange bliver man gravid«, siger Julie Streit Pilegaard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden