0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kun 47 yngre ufaglærte uddannede sig trods milliardinvestering

Se, hvor meget din livsindkomst stiger, hvis du bliver faglært.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Mette Dreyer

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det lykkedes blot 47 yngre ufaglærte at uddanne sig til faglærte i 2012 ved hjælp af de milliarder af kroner, som samfundet, arbejdsgivere og lønmodtagere hvert år sætter af til voksen- og efteruddannelse i det såkaldte VEU-system. Det viser en kortlægning af uddannelsesmønstre, som tænketanken DEA har foretaget blandt 143.429 danskere i alderen 35-39 år. Der er 22.000 ufaglærte i gruppen.

»Den store udfordring er, at det ufaglærte arbejdsmarked bliver mindre og mindre. Efterspørgsel efter ufaglærte vil falde med 210.000 personer frem til 2020, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der er ingen vej uden om, at vi generelt får hævet uddannelsesniveauet, så der bliver færre ufaglærte og flere faglærte«, siger direktør Stina Vrang Elias, DEA.

Familiearven er i forvejen svær at bryde. Er dine forældre ufaglærte, er sandsynligheden for, at du forlader folkeskolen uden at komme videre i uddannelsessystemet, stor. Og det bliver altså ikke ikke lettere i livets løb.

»En masse unge er ikke kommet med på uddannelsestoget. Det ordinære uddannelsessystem er dårligt til at bryde den sociale arv, og her er der et stort potentielle i at udnytte VEU-systemet. En del ufaglærte er også såkaldte superfaglærte, som reelt arbejder på faglært niveau, men ikke har formel kompetence. De ville lettere kunne søge andre jobs, hvis de får papir på deres kompetencer på et arbejdsmarked, som får mindre og mindre brug for ufaglært arbejdskraft«, siger Stina Vrang Elias.

Heldige Helle fra Horsens

Alene i 2013 bevilgede det offentlige 4,8 milliarder kroner til voksen- og efteruddannelse i såkaldte VEU-midler, som bliver givet til betaling af kurser og kompensation for tab af løn under uddannelse. Oven i kommer så, hvad arbejdsgivere og lønmodtagere er blevet enige om at lægge i kompetencefonde ved overenskomsterne.

Helle Bech er en af dem, som er blevet faglært i en moden alder. Hun blev ansat i Bilka i Horsens som ufaglært i 2001 og havde tidligere haft flere ufaglærte jobs.

»Jeg blev klar over, at der var mulighed for at tage efteruddannelse, men kom først i gang for et par år siden som 54-årig«, fortæller Helle Bech, som kommer fra et hjem uden skoletradition.

»Det var lidt af overvindelse for mig at gå i gang. Det var mange år siden, at jeg havde lavet en skoleopgave. Hvad nu hvis jeg dumpede«, siger Helle Bech.

I årenes løb har Helle Bech taget en række kurser og havde praktisk erfaring fra arbejdet i butikker, så en afklaring af hendes kompetencer afslørede, at hun blot skulle gennem seks ugers uddannelse og så lægge aflægge en prøve. Helle Bechs vej til at blive faglært butiksassistent var kort.

»Jeg havde også min almindelig løn. Hvis jeg skulle have været på SU eller fået lavere løn i en længere periode, var det nok ikke blevet til noget. Der er mange, som ikke er opmærksom på muligheden for at efteruddanne sig, så jeg fortæller alle om muligheden. Det er godt at have papir på sine kompetencer, hvis man bliver fyres og skal finde nyt job.

Arbejdsgivere godt tilfreds

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri er ikke overraskede over, at der ikke udklækkes faglærte for VEU-midler.

»Det er systemet ikke designet til. Midlerne skal i første række understøtte, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og medarbejderne får de rette kompetencer, hvis der kommer en ny teknisk udvikling i for eksempel byggeriet eller i industrien«, siger direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, der i dag er med i en debat om emnet på DEA’s årsdag.

»Det vil være en god sidegevinst, hvis VEU-midlerne var med til at løfte ufaglærte til faglærte. Men det er altså ikke det primære formål. Det er også muligt at blive voksenlærling og på den måde blive faglært«, siger Lars Storr-Hansen, der peger på, at ufaglærte kan benytte det almindelige uddannelsessystem som voksenlærlinge

Det vil for de fleste ufaglærte betyde, at de skal ned p