Tidligere socialpædagog Catrine Østergaard Guillouëts var glad for sit arbejde på en specialskole. Det ændrede sig efter et voldsomt overfald, som førte til diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

Arbejdsmarked

»Det gik lynhurtigt. Han tog kvælertag på mig«

Et voldeligt overfald på jobbet kostede socialpædagog Catrine Østergaard Guillouët en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Nu er hun helt ude af faget

Arbejdsmarked

En dag i august 2006 ændrede socialpædagog Catrine Østergaard Guillouëts liv sig i et nu. Hun var glad for sit arbejde på en specialskole, men nu har hun en helt anden uddannelse, og har skiftet branche.

Den dag i august for ni år siden gik en 15-årig elev, som Catrine Østergaard Guillouët var kontaktperson for, amok under madlavning. Catrine Østergaard Guillouët blev kaldt til af en vikar, og i køkkenet stod eleven med en stor kniv og æltede løs i bunke oksekød. Pludselig kastede eleven sig over Catrine Østergaard Guillouët, som han tog kvælertag på. Hun bliver reddet af en mandlig kollega.

»Det gik lynhurtigt. Han tog kvælertag på mig, men jeg kæmpede ikke rigtigt imod, fordi jeg var den voksne, som skulle passe på ham. Jeg kunne have givet ham et knæ skridtet, men slap først fri, da en mandlige tog fat i eleven«, siger Catrine Østergaard Guillouët.

Hurtigt tilbage på job efter få sygedage

Umiddelbart efter kvælertaget blev hun kørt på skadestuen, hvor en undersøgelse slog fast, at der ikke var nogle fysiske skader. En læge på skadestuen fortalte Catrine Østergaard Guillouët, at hun ikke måtte ignorere den livsfare, som hun havde været i. Mentalt følte hun sig ikke selv helt klar, men kom alligevel på arbejde efter nogle få dages sygemelding. Episoden blev bagatelliseret af både hende selv og hendes leder, kan 40-årige Catrine Østergaard Guillouët se i bakspejlet.

»Tag ubehaget virkelig alvorligt, ellers bliver du indhentet af det igen og igen«, siger hun og husker tilbage på, hvordan den ni år gamle episode blev håndteret:

»Lederen bad mig sige et par ord om episoden ugen efter på et personalemøde«.

Da jeg kom tilbage, sagde min leder blot, at hun var glad for at se mig, og så talte vi ikke mere om det

Så langt kom hun ikke. Catrine Østergaard Guillouët kunne slet ikke holde ud at være på arbejde, så hun blev sygemeldt i to måneder, hvor en psykolog hjalp hende med at bearbejde chokket over overfaldet.

»Da jeg kom tilbage, sagde min leder blot, at hun var glad for at se mig, og så talte vi ikke mere om det«, siger Catrine Østergaard Guillouët .

Tilbage på jobbet blev Catrine Østergaard Guillouët mere opfarende og mere kantet over for både kollegaer og chefen

»Jeg havde lettere ved at fare op og kunne blive så rasende over små bitte ting«.

Gråd om morgenen, ondt i maven og elendig søvn

I sommeren 2007 følte Catrine Østergaard Guillouët, at hun måtte væk: Sagde sit job op blev i stedet almindelig pædagog i en SFO. Men det gik blot i tre måneder.

»Jeg græd om morgenen, inden jeg skulle af sted, og var kun glad, når jeg cyklede hjem. Jeg havde ondt i maven, og sov dårligt om natten. Og jeg trivedes slet ikke med at tage ansvar for børnene«, siger Catrine Østergaard Guillouët, der en dag måtte gå hjem med et voldsomt svimmelhedsanfald. Og aldrig kom tilbage.

Efter endnu en sygeperiode blev hun tilkaldevikar i sit gamle fag på en døgninstitution.

»Jeg prøvede virkelig at lade som om, at alt var i orden. Men beboerne var ret voldsomme, og da jeg efter tre uger blev slået i maven, trak jeg stikket«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ubeskrivelig lettelse at få stillet en diagnose

Catrine Østergaard Guillouët talte med en socialrådgiver i fagforeningen.

»Jeg blev henvist til en psykiater, som efter en ganske kort samtale sagde, at jeg formentlig havde posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, som jeg hurtigt kom i behandling for«, fortæller Catrine Østergaard Guillouët, som var utrolig glad for, at blev stillet en diagnose.

»Det var en ubeskrivelig lettelse af få sat professionelle ord på, hvorfor jeg havde det så dårligt«.

I 2010 fik Catrine Østergaard Guillouët efter et års sagsbehandling anerkendt en arbejdsskade. Hun blev bevilget både erstatning og revalidering, så hun kunne tage en diplomuddannelse som journalist og nu driver sit eget kommunikationsbureau.

»Det var vemodigt, at jeg måtte opgive mit fag, som jeg var meget glad for. Men jeg kan ikke længere være omsorgsperson for nogen, og så går det jo ikke at være socialpædagog«, siger Catrine Østergaard Guillouët., der slår fast:

»Jeg er glad for det jeg laver nu. Jeg er kommet videre«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce