Tidligere socialpædagog Catrine Østergaard Guillouëts var glad for sit arbejde på en specialskole. Det ændrede sig efter et voldsomt overfald, som førte til diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

Arbejdsmarked

Socialpædagoger går ned med 'krigsskader'

En ny opgørelse viser, at 93 socialpædagoger har fået anmeldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) til Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsmarked

Det kan være farligt at være socialpædagog på en af landets døgninstitutioner, specialskoler eller andre institutioner, hvor der er borgere med mentale problemer og voldelige adfærdsmønstre.

Nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen vise, at socialpædagoger bliver ramt af de samme psykiske sygdomme som soldater og flygtninge. Fra 2010 til 2014 har 93 socialpædagoger ført sager om posttraumatisk belastningsreaktion PTSD i Arbejdsskadestyrelsen, viser en specialkørsel, som fagbladet Socialpædagogen har fået lavet. 43 socialpædagoger har fået anerkendt sygdommen og fået erstatning. En anerkendelse på 46 procent er relativt høj.

»Jeg er meget overrasket over, at antallet af PTSD-sager er så højt«, siger forbundsformand Benny Andersen, Socialpædagogerne.

Socialpædagoger anmelder flere psykiske arbejdsskader

Forbundet har ikke tidligere fået undersøgt, hvor mange socialpædagoger som fik anerkendt PTSD, fordi der tidligere har været fokus på psykiske arbejdsskader generelt

»Der har formentlig tidligere været episoder, som burde have været anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, men når det er sagt, så er jeg ikke tvivl om, at arbejdet på arbejdspladserne er blevet mere belastende«, siger Benny Andersen.

Han henviser til, at der i 2010 blev anmeldt 175 erhvervssygdomme inden for kategorien psykisk sygdom og gener for socialpædagoger. Det tal var i 2014 steget med 70 procent til 298 anmeldte psykiske erhvervssygdomme. Tre ud af fire alle anmeldte erhvervssygdomme for Socialpædagogernes medlemmer var i 2014 af psykisk karakter.

Tidligere var du måske to om en opgave, men nu er der kun en, så kan episoder være sværere at forebygge, og hvis de først har udviklet sig, så kan de blive værre

Socialpædagogerne er langt fra eneste fag, hvor man har oplevet, at forholdet til borgerne er blevet mere kontant. Socialrådgiverne fik i foråret 2013 for første gang undersøgt, hvordan det var med trusler og vold over for socialrådgivere på arbejdet: 21 procent havde oplevet trusler om vold inden for det seneste år, men to procent havde oplevet fysisk vold. Tallene var højere på børne- og familieområdet, hvor 31 procent havde været udsat for trusler, og 32 procent af de socialrådgivere, der arbejder med socialt udsatte, havde været udsat trusler.

Forskere på området er heller ikke tvivl om, at faggrupper, der arbejder med borgere, har mødt mere vold de seneste år, men der også blevet større fokus på, at skaderne skal anmeldes som erhvervssygdomme.

»Jeg er ikke tvivl om, at det er et eskalerende problem for frontpersonale med borgere, der reagerer voldsomt. Men der er også sket et skred i, hvad man opfatter som acceptabelt at leve med. For 15 år siden blev soldater for eksempel kun spurgt, om de havde behov at tale med en psykolog, når de havde været udsendt i for eksempel eks-Jugoslavien, men nu bliver alle screenet, når de vender tilbage«, siger chefpsykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden, der er en uafhængig fond, som blandt andet finansieres af frivillige bidrag.

Bankfolk, politibetjente og plejepersonale er også udsatte

Samme linje er ledende overlæge Peder Skov fra Arbejdsmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus på.

»Der har formentlig altid været arbejde, som gav folk lidelser som PTSD, men der er i de senere år kommet en større forståelse for, at arbejde kan medføre lidelse. Ud over socialpædagoger så kan fængselsbetjente, politibetjente, socialrådgivere, sagsbehandlinger, bankfolk og plejepersonale risikerer at møde voldsomme reaktioner fra de borgere, som de arbejder med«, siger Peder Skov.

Arbejdsmedicineren er foruroliget over, at 93 socialpædagoger i løbet af fire år har anmeldt ’krigsskader’, men vurderer også, at det værdifuldt at få skaderne frem i lyset.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt, at for eksempel belastningsreaktioner og PTSD bliver anerkendt som en erhvervssygdom af Arbejdsskadestyrelsen. Anerkendelsen er det første skridt, der skal tages, hvis det skal lykkedes at forebygge belastningsreaktioner og PTSD. På samme måde kan en anerkendelse også være det, der hjælper en videre, der er blevet ramt af PTSD«, siger Peder Skov, der advarer mod at tage for let på de voldsomme episoder:

»Det er vigtigt, at omgivelserne anerkender, at der er sket noget voldsomt og ikke bagatelliserer det«.

Forbundsformand giver besparelser del af skylden

Hos socialpædagogerne er forbundsformanden ikke tvivl om, at de seneste års sparepolitik har banet vejen for flere og voldsommere episoder.

»Tidligere var du måske to om en opgave, men nu er der kun en, så kan episoder være sværere at forebygge, og hvis de først har udviklet sig, så kan de blive værre«, siger Benny Andersen.

Det er et synspunkt som finder opbakning i Psykiatrifonden.

»Med nedlæggelse af specialinstitutioner i kølvandet på afskaffelsen af amterne er der også gået en stor viden tabt. Det betyder, at personalet i række tilfælde er dårligere gearet til at håndtere voldsomme episoder med voldsomt reagerende borgere end tidligere. På døgninstitution vil der opstå voldsomme episoder, men beredskabet til at klare er blevet dårligere. Derfor kommer der flere varig psykiske skader«, siger Michael Danielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forebyggels af vold er med i den seneste overenskomst

Socialpædagogernes arbejdsgiver findes i høj grad i landets kommuner, men Kommunernes Landsforening (KL) »har ikke erfaret nogen særlig udvikling i antallet af socialpædagoger, der får konstateret posttraumatisk stress«.

»Men det er klart; enhver medarbejder ramt af en sådan diagnose grundet arbejdet er naturligvis én for meget. Derfor er kommunerne meget optaget af at undgå vold på arbejdspladserne, og der gøres derfor meget på de kommunale arbejdspladser for at forebygge voldsepisoder, der som oftest er baggrunden for en sådan diagnose, når den er arbejdsrelateret«, forklarer Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg), der oplyser, at der findes kurser i konflikthåndtering, psykologbistand, kriseberedskab og registrering af episoder. Der er ved de seneste overenskomster aftalt et projekt i samarbejde en række faglige organisationer, som skal forebygge vold på arbejdspladserne.

»Derudover er det vigtigt, at vi i kommunerne får fundet nogle metoder til at håndtere borgere, som er i risiko for at udøve vold. For disse borgere vil altid findes i det kommunale system, og kommunerne kan jo ikke afvise disse borgere«, fortsætter Michael Ziegler, der understreger, at bemandingen på institutionerne er de enkelte kommuners sag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce