Tidligere socialpædagog Catrine Østergaard Guillouëts var glad for sit arbejde på en specialskole. Det ændrede sig efter et voldsomt overfald, som førte til diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Kilde: politiken.tv / Nima Hajarzadeh

Arbejdsmarked

Ida fik tæsk - ledelsen ville have hende til at trække politianmeldelsen tilbage

Voldsramte lærere og pædagoger kæmper for erstatning.

Arbejdsmarked

Den mindreårige elev hopper op på Ida med en sådan kraft, at hun vælter omkuld. Eleven, der har særlige behov, begynder at slå Ida hårdt i hovedet og maven.

En almindelig arbejdsdag endte for pædagogen Ida med, at hun måtte på skadestuen. Og selvom overfaldet skete for over to måneder siden, var det så voldsomt for Ida, at hun stadig er sygemeldt.

Idas ledelse opfordrede hende samme dag til at anmelde episoden til politiet i tilfælde af, at hun skal søge erstatning ved Erstatningsnævnet.

En ny praksisændring betyder nemlig, at voldsramte omsorgspersoner skal politianmelde børn for at kunne få erstatning ved Erstatningsnævnet. Indtil 2014 fik omsorgspersoner i vidt omfang dispensation fra at politianmelde gerningsmanden, hvis »pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn« talte imod. Men siden Erstatningsnævnet skærpede deres praksis, fordi man mente, at det er vigtigt at få afklaret hændelsesforløbet, har ingen af BUPL’s eller Lærerforeningens medlemmer fået dispensation.

LÆS OGSA

Ida skyndte sig derfor at anmelde episoden, men dagen efter ændrer ledelsen holdning og vil have Ida til at trække anmeldelsen tilbage af hensyn til skole-hjem-samarbejdet.

»Det var meget frustrerende. En politianmeldelse er på ingen måde godt for barnet eller en nem faglig beslutning, men når Erstatningsnævnets praksis er, som den er, bliver jeg nødt til at anmelde det. Det var jo ikke bare et par skub. Jeg fik tæsk«, fortæller Ida, der endnu ikke er fyldt 30 år, og som ikke har ønsket at stå frem med sit rigtige navn af frygt for ledelsen og kollegaernes syn på hende som en illoyal medarbejder.

»Det her er et meget betændt emne. Jeg vil af nogle blive set som en, der ikke sætter barnet først, fordi jeg går i mod det interne kodeks, at man ikke politianmelder børn. I det miljø, jeg arbejder i, har man lidt den holdning, at man skal kunne tage nogle tæsk«, forklarer den unge pædagog om, hvorfor hun ikke ønsker at stå frem med navn.

»Det er rigtig dårlig personalepolitik«

Ida er ikke den eneste voldsramte omsorgsperson, der oplever at stå i det dilemma enten at skulle trodse ledelsen eller vinke farvel til erstatningen.

Ifølge pædagogernes fagforening BUPL og Danmarks Lærerforening er der stor forskel på, hvordan arbejdsgiverne tackler praksisændringen.

Flere steder i landet fastholder skoleledelser, institutionsledelser og kommuner, at man ikke politianmelder børn, selvom det i praksis kan betyde, at deres voldsramte medarbejdere ikke kan få erstatning ved Erstatningsnævnet.

Det var meget frustrerende. En politianmeldelse er på ingen måde godt for barnet eller en nem faglig beslutning, men når Erstatningsnævnets praksis er, som den er, bliver jeg nødt til at anmelde det. Det var jo ikke bare et par skub. Jeg fik tæsk

»Det er rigtig dårlig personalepolitik, når ledelser eller kommuner blokerer for anmeldelser, for så ender de her voldsramte omsorgspersoner i fedtefadet og kan måske ikke få erstatning«, siger formand for BUPL Elisa Bergmann og tilføjer:

»Det er vigtigt, at ledelsen tager et ansvar og er helt tydelig omkring, at det her tolererer vi ikke. Det opleves som et svigt for pædagogerne, når ledelsen ikke vil politianmelde. Så står man der alene, og så bliver det ens eget personlige problem, når man bliver udsat for noget, som i virkeligheden ikke er okay«, siger Elisa Bergmann.

Også Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange er bekymret for situationen, som den nye praksis bevirker.

»Det giver ikke mening at politianmelde børn, så derfor forstår jeg godt ledernes modvilje. Men så længe praksis er så vanvittig, er lederne selvfølgelig nødt til at gøre det. Og det ved jeg, at langt de fleste ledere også gør, for ingen skal tåle vold på sin arbejdsplads uden at kunne få erstatning. Men vi arbejder på at få fjernet kravet om politianmeldelse«, siger hun.

Det pædagogiske hensyn til børnene kommer først

Hverken BUPL eller Danmarks Lærerforening har tal på, hvor mange voldsramte omsorgspersoner, der mangler opbakning fra deres arbejdsgivere.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Politiken er bekendt med fem sager, hvor kommuner og institutionsledelser har modsat sig politianmeldelser.

I Aarhus har den lokale lærerforening inden for de sidste to måneder haft to sager, hvor ledelserne har modsat sig politianmeldelse.

Begge fagforbund pointer desuden, at der er mørketal, fordi mange sager slet ikke når frem til fagforeningerne. Her vælger de voldsramte omsorgspersoner at rette ind efter ledelsen.

BUPL har foretaget en rundspørge blandt deres medlemmer, der viser, at den primære årsag til, at pædagogerne ikke politianmelder vold, er det pædagogiske hensyn til børnene, og på andenpladsen kommer, at institutionen er imod politianmeldelse af børn.

I de anonyme skriftlige svar til rundspørgen, beskriver lederne årsager til de manglende politianmeldelse. En skriver: »Vi er bekendt med den nye praksis, men mener, at det at anmelde vold fra et barn er helt ude af proportioner og vil hindre et godt samarbejde med familien, samt skabe afstand mellem barnet og den ansatte«. En anden svarer: »Vi har meldt det til forsikringen, men ikke politiet. Det vil være skidt ift. barnet og forældresamarbejdet«.

KL: Det er stadig muligt at få erstatning uden politianmeldelse

Hos Kommunernes Landsforening holder man fat i, at det stadig er muligt at få erstatning ved Erstatningsnævnet, selvom den voldsramte ikke har meldt barnet til politiet, og derfor vejleder man også kommunerne i ikke at politanmelde børnene for hver en pris.

»Vores råd til kommunerne er, at tag det nu lige lidt roligt, for der er jo egentlig ikke tale om, at der er sket nogen ændring. Det som Erstatningsnævnet har sagt er, at hvis vi skal dispensere med den begrundelse, at der har været nogle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, som gør, at vi ikke har anmeldt, så siger erstatningsnævnet, at så vil vi gerne se dokumentation for, at i har haft de overvejelser«, siger chefkonsulent i KL, Preben Meier Pedersen.

Men er det ikke et problem, når I siger til kommunerne, at der er den her dispensationmulighed, når hverken BUPL og Danmarks Lærerforening har eksempler på, at der er nogen, der har fået den her dispensation siden praksisændringen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der kan jeg ikke vide, hvad de siger. Så må de ligesom dokumentere, at de har fået et afslag, før jeg vil købe de udsagn. For ingen har fået dispensation nej, men er der nogen, der har søgt og fået afslag?« , siger han.

De kører flere sager lige nu.

»Ja, men så må de lægge dem frem. Vi dokumenterede sådan og sådan, og vi fik ikke dispensation. Jeg har ikke noget eksempel på det«, lyder det fra chefkonsulenten.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce