virkelighed. Lægeforeningen har fejlagtigt troet, at strengt personlige oplysninger, ville blive sorteret fra, når kommunen sendte oplysninger om langtidssygemeldte videre til jobcentrene.
Foto: Martin Bubandt (arkiv)

virkelighed. Lægeforeningen har fejlagtigt troet, at strengt personlige oplysninger, ville blive sorteret fra, når kommunen sendte oplysninger om langtidssygemeldte videre til jobcentrene.

Arbejdsmarked

Læger: »Vi skal tænke os virkelig godt om, når vi copypaster«

Arbejdsgivers aktindsigt i patients samtale med læge udløser selvransagelse.

Arbejdsmarked

Det kommer bag på Lægeforeningen, at de statusattester, som læger laver om langtidsygemeldte, kan ende hos arbejdsgiveren. Det kræver blot en ansøgning om aktindsigt.

Hvordan harmonerer lægernes tavshedspligt med, at meget personlige sundhedsdata om langtidssygemeldte kan gå videre til arbejdsgiver?

»Vores tavshedspligt bliver selvfølgelig overgået af offentlighedsloven og loven om aktindsigt på nogle punkter. Der er nogle undtagelser i loven om aktindsigt. Derfor kan vi som læger have en forventning om, at nogle af de ting, vi skriver i en statusattest, bliver filtreret fra af kommunen, inden de går videre til en arbejdsgiver. Det er så ikke sket i sagen fra Aalborg. Og det har den statslige Ankestyrelse godkendt. Derfor må vi holde lidt flere oplysninger tilbage, når vi skriver til kommunens jobcenter frem over«, siger formand for Lægeforeningens Attestudvalg Tue Flindt Müller, der er praktiserende læge i Slagelse. Han udfærdiger 80 til 100 statusattester om året.

I skal holde oplysningerne tilbage, men som læger har I vel en pligt til at svare fyldestgørende?

»Det har vi bestemt. Vi skal svare fyldestgørende på det kommunale jobcenters spørgsmål. Og det er jo det, som lægen i den konkrete sag har gjort. Han har oplyst, at der er problemer med arbejdsmiljøet, med forholdet til den nærmeste chef, hvilken medicin patienten får, og han kommer også med antydninger af en diagnose. Han har formentlig ikke tænkt, at de oplysninger ville gå ufiltreret videre til arbejdsgiveren. Men med afgørelsen fra Ankestyrelsen er der nogle ting, som man ikke længere kan skrive, fordi man som læge vurderer, at det vil skade patientens interesser, hvis oplysningen kom videre til arbejdsgiver«.

Arbejdsgiverne har i 20 år kunnet få aktindsigt i statusattester, så det er jo ikke nyt?

»Vi har godt vidst, at oplysninger om, hvor lang tid patienten skal være sygemeldt, hvor meget han eller hun kan arbejde, og om de kan det samme, som før de blev syge, ville kunne gå videre til arbejdsgiveren. Men vi har troet, at oplysninger om medicin, forholdet til chefen og så videre ville være blevet sorteret fra af kommunen. Når jobcentrene har behov for flere oplysninger, så er det fordi, de har læger, som kan have glæde af at vide, hvad medicin den syge får, diagnose og så videre. På den måde kan de give et bud på, hvordan den syge kommer hurtigst muligt tilbage i arbejde«.

I dag kan man jo nemt copypaste fra patientens journal over i statusattesten til det kommunale jobcenter. Og så får du jo mange detaljer med?

»Det er fuldstændig rigtigt. Og den metode bruger vi også, når vi laver henvisninger til sygehuse. Copypastemetoden indgår absolut i min dagligdag, og der er da en pointe i, at vi skal tænke os virkelig godt om, når vi copypaster. Det er vi blevet gjort opmærksom på med denne sag. Vi vil skrive i vores nyhedsbrev til læger og speciallæger, at her en risiko, som de skal tage højde for«.

Arbejdsgiverne lægger vægt at kunne søge aktindsigt i langtidssygemeldtes statusattester. Kort fortalt så får medarbejderne typisk løn under sygdom, men til gengæld får virksomhederne så de sygedagpenge, som kommunen udbetaler til den sygemeldte. Det kan være op til 18.000 kroner om måneden, så det dækker en betydelig del af lønudgiften til den syge medarbejder. På den måde er arbejdsgiveren part i sagen om sygedagpenge.

»Det er vigtigt, at en arbejdsgiver har adgang til alle informationer gennem en aktindsigt, hvis der skal klages over en kommunal afgørelse om refusion af sygedagpenge«, siger ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men det er ikke det samme, som at arbejdsgiveren skal have alt at vide om sygdommen. Lægen skal ikke bare lave en copypaste af patientens journal, men foretage et stykke intellektuelt arbejde. De skal svare på præcis de spørgsmål, som det kommunale jobcenter gerne vil have svar på«, siger Flemming Dreesen videre.

I en anden arbejdsgiverorganisation Dansk Erhverv er man på samme linje.

»Lægerne skal svare på det kommunerne, har behov for at vide, så lægerne skal tænke over, hvad de skriver i statusattesterne. Vi har som arbejdsgivere brug for at kunne få aktindsigt, hvis en arbejdsgiver vil klage over en kommunal afgørelse i en sag om sygedagpenge. Hvis vi ikke kender sagens akter, så kan vi ikke klage kvalificeret«, siger underdirektør Charlotte Vester, Dansk Erhverv

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce