<cutline_leadin>Helbredsoplysninger. </cutline_leadin>Den statslige virksomhed Banedanmark kom på kant med loven, da de fik 47 langtidssygemeldte til at aflevere speciallægeerklæringer.
Foto: Janus Engel

<cutline_leadin>Helbredsoplysninger. </cutline_leadin>Den statslige virksomhed Banedanmark kom på kant med loven, da de fik 47 langtidssygemeldte til at aflevere speciallægeerklæringer.

Arbejdsmarked

Banedanmark samlede ulovlige helbredsdata om langtidssyge

HK vil have sag om 47 fyrede langtidssyge for Højesteret.

Arbejdsmarked

Banedanmark har gennem en årrække indhentet helbredsdata om 47 langtidssyge tjenestemænd, som endte med at blive fyret.

Østre Landsret afgjorde tidligere på måneden, at det var en overtrædelse af både tjenestemands- og persondataloven, når Banedanmark bad de langtidssyge fremsende speciallægeerklæringer med detaljerede helbredsoplysninger.

Men der bliver ingen erstatning til de fyrede, som deres fagforbund HK ellers havde krævet.

Landsretten mener kort fortalt ikke, at den ulovlige praksis har ændret på sagernes gang. De langtidssygemeldte var under alle omstændigheder blevet afskediget, så derfor har de sygemeldte ikke lidt noget økonomisk tab, og derfor skal de ikke have erstatning.

HK vil til Højesteret

Retten lagde også vægt på, at ganske få i Banedanmark havde adgang til at se de fortrolige helbredsoplysninger.

HK har kørt tre prøvesager i landsretten, som de nu sender videre til landets højeste domstol, Højesteret.

»Reglerne for afskedigelser af tjenestemænd på grund af længere eller hyppigt sygefravær er krystalklare. Alligevel er Banedanmark i en årrække krøbet uden om lovgivningen i forbindelse med, at de har afskediget de 47 tjenestemandsansatte«, siger HK’s advokat Michael Møllegaard Jessen, der siger om baggrunden for at bringe sagen for Højesteret:

»Det kan ikke være rigtigt, at man kun får erstatning, hvis man har lidt et økonomisk tab, der kan gøres op. Det vil ikke virke særlig opdragende på arbejdsgiverne, når det ikke har konsekvenser at overtræde lovgivningen«.

Banedanmark var tidligere en del af Statsbanerne, men blev i 1990’erne en selvstændig statslig virksomhed. I den forbindelse overtog de en del tjenestemænd fra DSB. De 47 afskedigede tjenestemænd er medlemmer af HK Trafik & Jernbane, der er en del af HK Stat, som igen er del af HK.

Det er normalt vanskeligt at afskedige tjenestemænd, men i forbindelse med for eksempel langvarig eller hyppig sygdom kan det statslige Helbredsnævnet vurdere, at en tjenestemand kan blive afskediget og få tilkendt pension. Det er op til Helbredsnævnet at indhente de relevante oplysninger fra for eksempel speciallæger, der kan danne grundlag for vurdering af tjenestemandens fremtidsudsigter.

»Banedanmark har tyvstartet sagerne ved selv at have enten indhentet eller anmodet om detaljerede læge- og speciallægeerklæringer, som indeholder udførlige beskrivelser af de 47 tjenestemænds helbredssituation – og i visse tilfælde også yderst personlige oplysninger fra samtaler om privatlivet med psykiatere«, siger Michael Møllegaard Jessen.

De tre prøvesager, som HK har kørt ved landsretten, drejer sig om tjenestemænd, der har været ansat i årtier. De to var sygemeldt med stress og den sidste med en blodprop i hjernen. En del af de 47 fyredes helbredsoplysninger er blevet gemt i personalemapper, inden de er blevet sendt videre til Helbredsnævnet.

»Det er fuldstændig uacceptabelt og tyder på systematisk lovovertrædelse. Det er min klare opfattelse, at Banedanmark har overtrådt reglerne for at få fremskyndet afskedigelserne, fordi de på den måde har kunnet slippe med at betale et lavere forsørgelsesgrundlag, da pension er billigere end løn. Banedanmark har formentlig tilsidesat vores medlemmers retskrav til fordel for en simpel spareøvelse«, siger Michael Møllegaard Jessen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Banedanmark erkender fejl

Sektionschef Kristian Beltner fra Banedanmark erkender, at det var en fejl, da virksomhedens personaleafdeling bad langtidssygemeldte aflevere speciallægeerklæringer og journaliserede dem i medarbejdernes personalemapper.

»Det er tale om en gammel praksis, som er opstået før min tid. Vi stoppede den praksis straks, da vi blev opmærksomme på det«, siger Kristian Beltner.

»De tre sager handler om tre tjenestemænd, der har været syge i meget lang tid. Derfor har der været behov for at finde ud af, hvad fremtidsudsigterne var for medarbejderne. Har de mulighed for at vende tilbage til deres gamle job eller en anden stilling? Eller må vi konstatere, at de desværre ikke er i stand til at arbejde mere? Derfor har vi haft en praksis, hvor der blev indhentet speciallægeerklæring«, siger Kristian Beltner, der understreger, at det har været relevante data.

»Helbredsnævnet har brugt speciallægeerklæringerne. De har været relevante for sagen, og Helbredsnævnet har lagt vægt på erklæringerne i deres afgørelse af sagen. Vi skulle bare ikke have bedt om de speciallægeerklæringer. Det er Helbredsnævnet, som skulle have gjort det«, siger Kristian Beltner.

Har I fået en hurtigere sagsgang ved selv at indhente speciallægeerklæringer?

»Det er klart, at Helbredsnævnet fra starten har fået flere oplysninger fra Banedanmark til brug for sagen, men om det samlet har givet en hurtigere sagsbehandling, er ikke til at sige«.

Har I haft økonomisk gevinst ved fremgangsmåden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke til at sige, hvordan det var gået, hvis sagsbehandlingen havde været anderledes«, siger Kristian Beltner, der understreger, at praksis er stoppet.

»Der bliver ikke indhente speciallægeerklæringer længere, og dem, der er indhentet, er blevet slettet fra personalemapperne. Også for dem, der er stoppet hos os, og som vi ved har har været langtidssyge«.

Sektionschefen ser med sindsro frem mod en sag i Højesteret: »Jeg forventer samme resultat som i landsretten«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce