risikabelt. 60 procent af de 5.000 arbejdsløse akademikere i København er i risikozonen for at blive langtidsledige. Det vise en ny rapport, kommunen har fået udarbejdet.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

risikabelt. 60 procent af de 5.000 arbejdsløse akademikere i København er i risikozonen for at blive langtidsledige. Det vise en ny rapport, kommunen har fået udarbejdet.

Arbejdsmarked

Københavnske akademikere styrer mod at blive langtidsledige

60 procent af de ledige er i risikozonen for at blive langtidsledige, viser ny rapport.

Arbejdsmarked

Mere end halvdelen af de arbejdsløse akademikere i København styrer mod langtidsledighed.

60 procent af de omkring 5.000 arbejdsløse akademikere i København har kurs mod langtidsledighed, viser en rapport, som beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) i går aftes præsenterede for beskæftigelsesudvalget på Københavns Rådhus.

»Vi har for mange arbejdsløse akademikere i København. Og de søger ikke så bredt efter arbejde som andre arbejdsløse, siger Anna Mee Allerslev.

Der er en arbejdsløshed blandt akademikere på knapt 7 procent i København, hvilket er fald fra over ni procent for fem år siden, men blandt de nyuddannede er det op mod hver tredje, der står uden job.

Der er cirka 1.250 ledige akademikere, som har været ledige i ét år eller mere og betragtes som langtidsledige, men hele 60 procent af de 5.000 arbejdsløse akademikere er i risikozonen. Det er ifølge rapporten fra konsulentfirmaet Marselisborg navnlig akademikere med kunstnerisk, pædagogisk og humanistisk baggrund, som har en høj risiko for at blive langtidsledige.

»Den geografiske mobilitet er betydeligt lavere for akademikere i risikogrupperne end for andre akademikere. Ledige akademikere søger generelt få ikke-akademiske job«, siger Anna Mee Allerslev, der sender en advarsel til de arbejdsløse .

»Hvis du går arbejdsløs mere end tre måneder, så forringes chancerne for at få job – og endnu mere efter seks. Derfor er det bedre at tage et job som kasseassistent i Netto end at gå arbejdsløs. Det er ikke et populært budskab til ledige, der har læst mange år, men det er ikke en popularitetskonkurrence at være beskæftigelsesborgmester«, siger Anna Mee Allerslev, der understreger, at hun ikke lægger op til at piske de ledige akademikere.

»De unge arbejdsløse akademikere ved meget lidt om arbejdsmarkedet, så det gælder om at oplyse, men det er til gengæld også en gruppe, der er let at oplyse«, siger Anna Mee Allerslev.

Akademikere som gøgeunger

Akademikere med sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser har en lille risiko for at blive langtidsledige.

»Derfor lægger vi op til en differentieret indsats, hvor vi gør mest ud af dem, som har svært ved at finde job og har en risiko for at blive langtidsledige«, siger Anna Mee Allerslev, der glæder sig over, at København ikke er dårligere end for eksempel andre universitetsbyer til at få akademikere i job,

»Der er simpelthen bare langt flere akademikere, der søger til København og derfor også en naturlig begrænsning på antallet af jobmuligheder«, siger hun.

Borgmesteren vil gerne begynde inden eksamen er taget.

»Vi vil styrke samarbejdet med uddannelserne, så vi kan forberede de nyuddannede på, hvad der venter dem hurtigere«, siger Anna Mee Allerslev, der gerne ser at flere akademikere bliver selvstændige.

»Der er mange akademikere, der med fordel kan starte egen virksomhed, blive selvstændige konsulenter eller som kan hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvikle sig til fordel for alle«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der skal tages hurtigt fat i akademikerne med en mere håndholdt indsats.

»Eller sagt på en anden måde: ordentligt og omsorgsfuldt. Det kræver også, at vi tør prioritere vores tid til dem, der har brug for det. Og det forudsætter dygtige medarbejdere, der kan motivere til udarbejde en plan B, C og D på en inspirerende og troværdig måde«, siger Anna Mee Allerslev.

Dansk Magisterforening repræsenterer blandt andet de ledige med kunstnerisk, pædagogisk og humanistisk baggrund, som har en høj risiko for at blive langtidsledige.

»Arbejdsløshed er nærmeste udelukkende et problem blandt de nyuddannede, men det er til gengæld også et kæmpeproblem, når omkring en tredjedel af de nyuddannede går ledige«, siger formand Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening, der har svært ved at genkende billedet af, at de ledige ikke søger bredt.

»De nyuddannede er ikke kræsne, men det er problematisk, hvis deres akademiske kompetencer ikke bliver bragt i spil; det er videns spild. Og når de søger bredt, kan der opstå en gøgeungeeffekt, hvor akademikere presser ufaglærte og HK'ere ud«, siger Camilla Gregersen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce