Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil begrænse chefers adgang til syges data

Virksomheder kan få aktindsigt i langtidssyges helbredsoplysninger fra de syges læger. Regeringen vil nu se på reglerne.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arbejdsgivere skal ikke have adgang til omfattende helbredsdata om langtidssygemeldte.

Det lover beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) Lægeforeningen, der har rejste sagen i kølvandet på en konkret sag fra Aalborg, som Politiken beskrev i december sidste år.

En Aalborg-virksomhed havde fået aktindsigt i en langtidssygemeldt kvindelig medarbejders helbredsoplysninger. Dermed havde chefen fået adgang til oplysninger, som den ansatte troede, at hun havde givet i fortrolighed til sin psykolog og læge.

»Der skal absolut være en grænse for, hvilke oplysninger en arbejdsgiver kan få om en medarbejders sundhedsdata og helbredsforhold«, siger Jørn Neergaard Larsen, der gør opmærksom på, at det er en kompliceret sag at ændre reglerne, fordi det involverer flere forskellige love: helbreds-, sundhedsdata-, persondata- og forvaltningsloven.

Der skal absolut være en grænse for, hvilke oplysninger en arbejdsgiver kan få om en medarbejders sundhedsdata og helbredsforhold

»I den aktuelle sag har en arbejdsgiver en sag med kommunen om refusion af sygedagpenge og beder derfor om aktindsigt. Da arbejdsgiveren får aktindsigt, følger der nogle helbredsdata med på en medarbejder. Det er efter min opfattelse ikke i orden, at man ved en helt legitim anvendelse af reglerne kan komme i den situation. Der er en regelkollision«, siger Jørn Neergaard Larsen.

Ministeren gør opmærksom på, at det kan tage tid at ’trawle’ reglerne igennem og lave et nyt regelsæt, som tilgodeser både arbejdsgivernes ret til indsigt i deres sager med det offentlige og beskytter fortroligheden om medarbejdernes helbredsdata.

»Virksomhederne skal have de oplysninger, de har krav på, af objektiv karakter, men de skal ikke have subjektive sundhedsdata. Oplysninger om sygdommens karakter, referat af dialog mellem læge og patient og lignende skal ikke uden videre gå videre, men hvor vi præcis skal sætte nogle bomme ned, kan jeg ikke svare på nu, og heller ikke hvornår vi er færdige«, siger Jørn Neergaard Larsen.

Arbejdsgiveren bør kun have nødvendige oplysninger

Den konkrete sag handler om en 46-årig langtidssygemeldt teknisk assistent, der blev sygemeldt med stress i december 2014 og fortsat var sygemeldt i sommeren 2015. På det tidspunkt bad det kommunale jobcenter i Aalborg om de såkaldte statusattester fra hendes læge og psykolog.

Statusattesterne skal jobcentret bruge til at vurdere sygeforløbet og den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet. Kvindens arbejdsgiver bad om aktindsigt i attesterne og fik dem i midten af august sidste år. Få dage efter blev kvinden fyret.

I papirerne skriver både læge og psykolog, at kvinden har et anstrengt forhold til sin nærmeste chef. Lægen skriver, at hun »påtænker at opsige sin stilling«. Det er også beskrevet, hvilken medicin hun får.

DOKUMENTATION:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kom som en overraskelse for både læger og faglige organisationer, at det kunne lade sig gøre for arbejdsgivere at få aktindsigt i medarbejderes helbredsdata, men den øverste statslige myndighed på området, Ankestyrelsen, har blåstemplet Aalborg Kommunes aktindsigt. Kvindens fagforening, Teknisk Landsforbund, er glad for ministerens initiativ.

»Jeg håber ikke, at der går for lang tid med at finde en løsning på problemet. Det skal være muligt at gå til læge og psykolog og tale i fortrolighed«, siger forbundsformand Lone Engberg Thomsen, Teknisk Landsforbund, der er bekymret for, at sygemeldte vil lægge bånd på sig selv, når lægens eller psykologens oplysninger kan gå videre til cheferne.

»Arbejdsgiveren bør kun have de nødvendige oplysninger om sygdommen: Hvor lang tid ventes sygdommen at vare, kan den sygemeldte vende tilbage til jobbet i fuldt omfang og så videre«, siger Lone Engberg Thomsen.

Arbejdsgiveren træder i medarbejderens sted

Lægeforeningen har en aftale med de kommunale jobcentre om at udfærdige statusattesterne, men det kom bag på foreningen, at attesterne ucensureret kan gå videre til arbejdsgivere.

»Jeg er glad for, at regeringen kan se problemet og er klar til at gøre noget for at begrænse arbejdsgivernes adgang til helbredsdata. Arbejdsgiveren har brug for at vide, hvornår medarbejderen kommer tilbage på arbejde, og om de kan genoptage arbejdet i fuldt omfang. De behøver ikke at vide noget om diagnose og årsag til sygdommen. Der er en risiko for, at oplysninger om helbredsdata kan blive misbrugt af arbejdsgiverne, og statusattesterne må ikke skade patienten«, siger Tue Flindt Müller, formand for attestudvalget og medlem af Lægeforeningens bestyrelse. Han har gennem 25 år været praktiserende læge i Slagelse og udfylder selv 80 til 100 statusattester om året.

»Jeg har været mere omhyggelig med, hvad jeg har skrevet i attesterne, siden sagen kom frem i december, selv om jeg nu ikke mener at have skrevet noget, som har skadet mine patienter tidligere«, siger Tue Flindt Müller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv gør underdirektør Charlotte Vester opmærksom på, at når en ansat bliver syg, fortsætter arbejdsgiveren ofte med at betale løn, men får til gengæld de sygedagpenge, som medarbejderen har krav på fra kommunen. Populært sagt træder arbejdsgiveren i medarbejderens sted.

»Hvis der så opstår strid mellem en arbejdsgiver og kommunen om refusion af sygedagpenge, skal arbejdsgiveren have alle nødvendige fakta om de forhold, der har betydning for afgørelserne i sygedagpengesagen. Derfor er muligheden for aktindsigt helt afgørende for, at arbejdsgiverne kan varetage deres interesser, men oplysninger om medicin og behandling vil ofte være irrelevant, ligesom samtaler mellem læge og patient også kan være det«, siger Charlotte Vester.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden