Arbejdsgivere skal ikke have adgang til omfattende helbredsdata om langtidssygemeldte.
Det lover beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) Lægeforeningen, der har rejste sagen i kølvandet på en konkret sag fra Aalborg, som Politiken beskrev i december sidste år.
En Aalborg-virksomhed havde fået aktindsigt i en langtidssygemeldt kvindelig medarbejders helbredsoplysninger. Dermed havde chefen fået adgang til oplysninger, som den ansatte troede, at hun havde givet i fortrolighed til sin psykolog og læge.
»Der skal absolut være en grænse for, hvilke oplysninger en arbejdsgiver kan få om en medarbejders sundhedsdata og helbredsforhold«, siger Jørn Neergaard Larsen, der gør opmærksom på, at det er en kompliceret sag at ændre reglerne, fordi det involverer flere forskellige love: helbreds-, sundhedsdata-, persondata- og forvaltningsloven.
Der skal absolut være en grænse for, hvilke oplysninger en arbejdsgiver kan få om en medarbejders sundhedsdata og helbredsforhold
Jørn Neergaard Larsen, beskæftigelsesminister
»I den aktuelle sag har en arbejdsgiver en sag med kommunen om refusion af sygedagpenge og beder derfor om aktindsigt. Da arbejdsgiveren får aktindsigt, følger der nogle helbredsdata med på en medarbejder. Det er efter min opfattelse ikke i orden, at man ved en helt legitim anvendelse af reglerne kan komme i den situation. Der er en regelkollision«, siger Jørn Neergaard Larsen.
Ministeren gør opmærksom på, at det kan tage tid at ’trawle’ reglerne igennem og lave et nyt regelsæt, som tilgodeser både arbejdsgivernes ret til indsigt i deres sager med det offentlige og beskytter fortroligheden om medarbejdernes helbredsdata.
»Virksomhederne skal have de oplysninger, de har krav på, af objektiv karakter, men de skal ikke have subjektive sundhedsdata. Oplysninger om sygdommens karakter, referat af dialog mellem læge og patient og lignende skal ikke uden videre gå videre, men hvor vi præcis skal sætte nogle bomme ned, kan jeg ikke svare på nu, og heller ikke hvornår vi er færdige«, siger Jørn Neergaard Larsen.
Arbejdsgiveren bør kun have nødvendige oplysninger
Den konkrete sag handler om en 46-årig langtidssygemeldt teknisk assistent, der blev sygemeldt med stress i december 2014 og fortsat var sygemeldt i sommeren 2015. På det tidspunkt bad det kommunale jobcenter i Aalborg om de såkaldte statusattester fra hendes læge og psykolog.
Statusattesterne skal jobcentret bruge til at vurdere sygeforløbet og den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til jobbet. Kvindens arbejdsgiver bad om aktindsigt i attesterne og fik dem i midten af august sidste år. Få dage efter blev kvinden fyret.
I papirerne skriver både læge og psykolog, at kvinden har et anstrengt forhold til sin nærmeste chef. Lægen skriver, at hun »påtænker at opsige sin stilling«. Det er også beskrevet, hvilken medicin hun får.
