Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arbejdsulykker. Mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke tilhører ifølge en opgørelse fra Arbejdstilsynet på arbejdspladserne kategorien snubleulykker, som på den måde er topscoreren blandt de 29.000 alvorlige arbejdsulykker, der blev anmeldt i perioden 2011-2014, og hvor årsagen til ulykken er kendt.
Foto: JOACHIM ADRIAN

Arbejdsulykker. Mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke tilhører ifølge en opgørelse fra Arbejdstilsynet på arbejdspladserne kategorien snubleulykker, som på den måde er topscoreren blandt de 29.000 alvorlige arbejdsulykker, der blev anmeldt i perioden 2011-2014, og hvor årsagen til ulykken er kendt.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi snubler på jobbet: Hver 5. alvorlige ulykke er banale fald

Snubleulykker er banale, men »forbandet svære« at forebygge, siger en ekspert. Arbejdstilsynet vil nu alligevel forsøge.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi falder over en kasse på gulvet eller en taske, glider i spildt kaffe eller har så travlt på trappen, at vi snubler. Banalt, men alvorligt.

Mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke tilhører ifølge en opgørelse fra Arbejdstilsynet på arbejdspladserne kategorien snubleulykker, som på den måde er topscoreren blandt de 29.000 alvorlige arbejdsulykker, der blev anmeldt i perioden 2011-2014, og hvor årsagen til ulykken er kendt.

»Det er ofte hverdagsting, som får de ansatte til at snuble, for eksempel væske på gulvet, rod, ujævn belægning og huller i jorden. Der er højere risiko for at snuble, når man går på trapper, bærer noget, stiger ind og ud af transportmidler, har travlt, og når belysningen er dårlig eller den ansatte samtidig har opmærksomheden på arbejdet og ikke ser genstande, der kan snubles over«, siger kontorchef Bent Horn Andersen fra Arbejdstilsynet.

Banale fald kan give kraniebrud

Der er i løbet af de fire år sket mindst 6.500 alvorlige arbejdsulykker på grund af snublen, glid eller fald, som har medført mere end tre ugers fravær.

Ulykkerne giver brækkede arme og ben og kraftige forstuvninger, men også skader på hovedet og i de værste tilfælde kraniebrud. Men det er ofte ganske banale ting, der forårsager ulykkerne, påpeger lektor emeritus på DTU Kirsten Jørgensen, der forsker i arbejdsulykker.

»Men de er så forbandet svære at forebygge. Der er ikke nogen, der regner dem for noget. Hvis du går ud på en arbejdsplads og siger: Nu skal I tænke over, hvordan I går, og I skal samle op efter jer, så er reaktionen: Ja ja, come on, vi færdes her hver dag, uden der sker noget«, siger hun.

Og med den indstilling er det en udfordring at ændre på statistikken:

»Jeg har været ude på flere virksomheder for at vise dem, hvad det handler om, men når det så bliver dagligdag, overtager opgaver og tid og penge hele opmærksomheden, og så får man ikke rigtig gjort det, man skal, for at forebygge faldulykkerne«, fortsætter Kirsten Jørgensen.

Det vil Arbejdstilsynet lave om på. På baggrund af de mange ulykker retter tilsynet nu særligt fokus på området. Både via tilsyn og gennem kommunikationskampagnen ’Stop snubleulykker’ skal virksomheder og medarbejdere have hjælp til at forebygge de mange alvorlige snubleulykker. Arbejdstilsynet vil have antallet af alvorlige arbejdsulykker ned med 25 procent inden 2020.

Ulykkerne skyldes i høj grad, at man som pædagog bruger sig selv enormt meget

»Vi har set et svagt fald i alvorlige arbejdsulykker år for år siden 2011, så udviklingen går i den rigtige retning, men hvis vi skal nå målet, skal det gå hurtigere med at få antallet ned«, siger Bent Horn Andersen fra Arbejdstilsynet.

Hvis alle alvorlige snubleulykker blev udryddet i løbet af de kommende fire år, så var målsætningen næsten nået.

»Det er jo ikke realistisk, da snubleulykker ofte bliver betragtet som banale og noget, man ikke kan gøre noget ved. Det er ikke rigtigt, fordi ofte er der et mønster i, hvad der sker, når det går galt. Derfor er det også muligt at forebygge mange af disse ulykker, uden at jeg tør sætte tal på«, siger Bent Horn Andersen.

Pædagoger og kontorfolk ramt

I daginstitutioner er snublen skyld i næsten en tredjedel af de alvorlige ulykker, og i kontorbranchen er det hver fjerde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hos pædagogernes fagforening BUPL har faglig sekretær, Mette Larsen, svært ved at se, hvordan man skal komme alle snuble- og glideulykkerne til livs.

»Ulykkerne skyldes i høj grad, at man som pædagog bruger sig selv enormt meget i sit arbejde. Vi løber, leger, står på hænder og bruger vores kroppe ekstremt meget«, siger hun og påpeger, at børnene samtidig er en konstant ubekendt faktor: »Vi har fundet nogle tilfældige eksempler på faldskader: Det ene er en pædagog, der står på hænder, glider med hånden, falder og forvrider skulderen, fordi der er et barn, der kilder ham. Et andet eksempel er en pædagog, der glider, fordi der er spildt noget på gulvet. Og for ikke at ramme børnene laver hun et akavet drej«.

Kontorpersonalets forbund HK peger på, at de ansatte simpelthen ikke tænker over, at det også kan være farligt at gå på arbejde som kontoransat.

»Der er en tendens til, at man tænker, at man ikke bliver udsat for sådan nogle alvorlige arbejdsulykker på kontorområdet. Man vurderer simpelthen ikke, at det er farligt for eksempel at have ledninger liggende og flyde, en kasse stående på gulvet, eller at man har spildt lidt på gulvet«, siger arbejdsmiljøpolitisk rådgiver Nanna Sars Schewitsch.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden