Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
MUNDKURV. 60 procent af de offentligt ansatte, der er repræsenteret af FTF, mener det vil have negative konsekvenser, hvis de udtaler sig negativt om deres arbejdsplads i offentligheden. Illustration: Claus Nørregaard.

MUNDKURV. 60 procent af de offentligt ansatte, der er repræsenteret af FTF, mener det vil have negative konsekvenser, hvis de udtaler sig negativt om deres arbejdsplads i offentligheden. Illustration: Claus Nørregaard.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Offentligt ansatte tør ikke råbe op, når den er gal

Flere og flere frygter negative konsekvenser, hvis de kritiserer deres arbejdsplads offentligt.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Offentligt ansatte er i deres fulde ret til at kritisere deres arbejdsplads - også i offentligheden.

Det sker bare ikke.

Frygten for at miste jobbet eller for at blive lagt for had af kolleger og chefer er blandt de faktorer, der i stigende grad får de ansatte til at klappe i.

Det fremgår af en ny og omfattende undersøgelse af ytringsfrihedens vilkår blandt offentligt ansatte, udarbejdet af FTF, der er hovedorganisation for 450.000, primært offentligt ansatte, blandt andre politibetjente, sygeplejersker og pædagoger.

Det her er et alarmopkald til politikerne, om at der skal gøres noget for de ansattes ytringsfrihed

60 procent af de 4.800 offentligt ansatte, der har deltaget i undersøgelsen, eller tre ud af fem, mener, at det kan få negative konsekvenser for dem, hvis de kritiserer deres arbejdsplads offentligt. I 2010 gjaldt det hver anden, eller 51 procent.

Og fire ud af ti af de ansatte har oplevet så kritisable forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads, at de selv synes, offentligheden burde få kendskab til det.

OVERBLIK:

Kun fem procent af dem har taget bladet fra munden i offentligheden. Det får FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, til at slå alarm:

»Det er en markant stigning, i forhold til sidst vi lavede undersøgelsen, og det er dybt bekymrende, for vi har brug for en levende debat om udviklingen af både den offentlige og private sektor, og det forudsætter altså, at ansatte ikke føler, de bliver stækket på deres ytringsfrihed«:

»Med de her tal bliver vi nødt til at få stadsfæstet rent lovmæssigt, at det er i orden at ytre sig, og at det ikke skal have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis man ytrer sig inden for rammerne af, hvad der er lovligt«, siger Bente Sorgenfrey, der bliver bakket op af flere eksperter.

Brokkerøv, dinosaur og tudeprins

De mange sparerunder og effektiviseringskrav i det offentlige - og den medfølgende jobusikkerhed - er en væsentlig forklaring på, at et stigende antal offentligt ansatte giver sig selv mundkurv på. Tiden fordrer, at de skal være mere robuste og kritiske overfor sig selv, lyder analysen fra Ph.d. Erik Mygind du Plessis, som er ekstern lektor på CBS.

Mange whistleblowere har det til fælles, at de ender med at stå med aben til sidst

»Man vil ikke være en brokkerøv, der ikke har noget positivt at sige, en dinosaur, der ikke kan følge med udviklingen, eller en tudeprins. Der er ikke særlig mange positive prædikater, der er knyttet til kritikeren«, siger han.

Mens selvom de offentligt ansatte i stigende grad undertrykker deres egen ytringsfrihed, er den politiske indsats fortsat begrænset til en række informationskampagner, mener Rasmus Willig, lektor på RUC og forsker i kritik på arbejdsmarkedet.

KRITIKER:

»Det her er et alarmopkald til politikerne, om at der skal gøres noget for de ansattes ytringsfrihed. En informationskampagne er nøjagtigt det samme, man gjorde i 2006, og siden problemet nu er gået fra slemt til værre, må vi konstatere, at det ikke er nok«.

Artiklen fortsætter under grafikken

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ytringsfriheden er i fare

Både Rasmus Willig og Erik Mygind du Plessis mener lige som FTF, at der behov for en retslig beskyttelse af de offentligt ansatte, der blæser i fløjten over kritisable forhold på arbejdspladsen. Sådan så arbejdsgiveren ikke kan fyre medarbejdere uden at kunne bevise, at fyringen ikke har noget at gøre med den pågældendes kritik. Et tiltag, som også bakkes op af den danske whitsleblowerorganisation Veron.

»Mange whistleblowere har det til fælles, at de ender med at stå med aben til sidst. Det, de har stået frem med, har fået langt større personlige konsekvenser for dem, end det fik for den arbejdsplads, de kritiserede«, siger formand Mads Pramming.

Med de her tal bliver vi nødt til at få stadsfæstet rent lovmæssigt, at det er i orden at ytre sig

Han ønsker sig i den bedste af alle verdener også en lov, der pålægger alle offentlige myndigheder at have en whistleblower-ordning. Sådan et lovkrav afviste regeringens ekspertudvalg sidste år, og i stedet opfordrer justitsminister Søren Pind myndigheder til hver især at tage op til overvejelse, om der er ræson i at oprette en sådan ordning.

SHHH!

Men ifølge en rundspørge, som Politiken foretog i maj, er der ikke oprettet en eneste whistleblower-ordning i landets 17 ministerier og underliggende styrelser. Flere kommuner har erfaringer med med den slags ordninger.

Brug for offentlig kritik

Ifølge Rasmus Willig og Erik Mygind du Plessis er det særligt vigtigt, at de offentligt ansatte tør ytre sig i perioder, hvor det offentlige er under pres.

»De offentligt ansatte er tættest på konsekvenserne af de politiske beslutninger og besparelser, så de er den stemme, vi har behov for i den offentlige debat. Fra de her tal ved vi, at der er et demokratisk underskud i den offentlige debat. Der er alt for mange offentligt ansatte, der ikke tør ytre sig. Det betyder også at de politiske beslutninger hviler på et mangelfuldt grundlag, fordi de ikke kender konsekvenserne«, siger Rasmus Willig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Snowden:

Men af samme grund, er Erik Mygind du Plessis i tvivl, om whistleblower-ordninger er den rigtige vej at gå, fordi de er indrettet til at håndtere kritiken internt, så den aldrig når uden for organisationen.

»Det kan være fint nok nogle gange, men andre gange kunne det være noget, offentligheden egentlig havde krav på at vide, der bliver holdt indenfor organisationens mure ved hjælp af ordningen«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden