TYS. Departementschef i skatteministeriet, Jens Brøncher, svarer i Dansk Told og Skatteforbunds medlemsblad på, hvordan Skat kommer ud af tillidskrisen. Én løsning er at undgå de negative historier i medierne, konstaterer han. (Arkiv)
Foto: Jens Dresling

TYS. Departementschef i skatteministeriet, Jens Brøncher, svarer i Dansk Told og Skatteforbunds medlemsblad på, hvordan Skat kommer ud af tillidskrisen. Én løsning er at undgå de negative historier i medierne, konstaterer han. (Arkiv)

Arbejdsmarked

Skræmte skattefolk vil have whistleblower-ordning

Giv Skats hårdt plagede medarbejdere en mulighed for at udtrykke deres konstruktive kritik, lyder opfordringen fra forbund. Eksperter kritiserer Skats lukkethed.

Arbejdsmarked

Krise, kritik, møgsager, mere kritik, fyringer, omplaceringer, flere fyringer, mere kritik...

Medarbejderne i Skat har været det hele igennem.

I en 12 år lang, brutal spareplan er medarbejderstaben skåret ned fra 9.500 til 6.000 ansatte, og det har sat sit præg på kulturen i den statslige styrelse.

Selv om offentligt ansatte er i deres fulde ret til at kritisere og kommentere deres arbejdsplads i offentligheden, er der ingen menige medarbejdere i Skat, der tør råbe op i det åbne landskab, eller kritisere ledelsens dispositioner og planer.

Frygten for flere fyringer, reprimander eller omplaceringer får Skats medarbejdere til at klappe i, og det i en sådan grad, at Skat minder om en lukket fæstning.

Det fastslår formanden for Dansk Told og Skatteforbund, Jørn Rise, der nu anbefaler en regulær whistleblower-ordning for de hårdt plagede skattefolk.

»Skats medarbejdere har nået en tilstand af resignation og træthed. De føler ikke, de bliver bakket op af deres chefer, og derfor holder de meget lav profil. Det er trist og sørgeligt, men det er sådan, det er«, siger han og tilføjer:

»Derfor mener jeg faktisk, at Skat med fordel kunne etablere en whistleblower-ordning, hvor medarbejderne helt anonymt og fortroligt kunne aflevere deres konstruktive kritik og kommentarer til den arbejdsplads, de er en del af, og som i årevis har været udskældt og kritiseret. Hvis medarbejderne fornemmer, at der er den fornødne respekt om en sådan ordning, så er jeg ret sikker på, at det kunne blive en godt tiltag for Skat«.

Offentligt ansatte holder mund

Som omtalt i Politiken onsdag mener 60 procent af de offentligt ansatte, at det vil have negative konsekvenser at udtale sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads.

BAGGRUND:

Det fremgår af en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der blandt andre organiserer politibetjente, sygeplejersker og pædagoger. Undersøgelsen viser også, at antallet af offentligt ansatte, der giver sig selv mundkurv på, er steget de forløbne år.

90 procent af medarbejderne er bange for konsekvenserne, hvis de siger, hvad de mener, og derfor holder de mund

»I Skat er situationen meget værre; her er det ikke 60 procent men 90 procent af medarbejderne, der er bange for konsekvenserne, hvis de siger, hvad de mener, og derfor holder de mund«, siger Jørn Rise og fortsætter:

»Selv om Skat optræder så meget i medierne, som det er tilfældet, så anser medarbejderne faktisk Skat for at være en særdeles lukket organisation, og det kan jeg kun beklage. Det er i høj grad os i fagforeningen, der må formulere kritikken og frustrationerne, for medarbejderne tør simpelthen ikke; de er bange for, at det bliver taget ilde op«.

Chef: Negative historier må stoppe

Flere kommuner og private virksomheder har gode erfaringer med whistleblower-ordninger, og alle offentlige arbejdsgivere kan selv beslutte, om de vil oprette en sådan.

Det har blandt andre HK stat, der repræsenterer de HK'ere, der er ansat i staten, tidligere anbefalet at de statslige arbejdspladser gøre.

Men der er ikke oprettet en eneste whistleblower-ordning i landets 17 ministerier og underliggende styrelser, viser en rundspørge, som Politiken foretog i maj.

At Skats ledelse ikke har den store lyst til at lade medarbejderne udtale sig i offentligheden kommer også til udtryk i det seneste nummer af Dansk Told og Skatteforbunds medlemsblad.

Lederne ser det som deres opgave, at institutionen tager sig godt ud

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Her gør Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, det klart, at de negative mediehistorier skal stoppe, hvis Skat skal overvinde tillidskrisen i befolkningen.

»(...) Det handler om at være bevidste om, at hvis der kommer nye sager – om de så er store eller små – ud i medierne, så vil de blot forstærke tillidsbruddet«, siger han og fortsætter:

»Derfor er det også vigtigt at komme ud med de små succeser, som viser, at man dybest set får løst de driftsopgaver, man skal løse«.

Lukkethedskultur

Citatet afspejler »en lukkethedskultur i de offentlige institutioner, hvor lederne ser det som deres opgave, at institutionen tager sig godt ud«, mener Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Men at tage åbenmundede, kritiske offentlige ansatte til indtægt for deres arbejdsplads blakkede ry er, ifølge Oluf Jørgensen, at vende problemstillingen fuldstændigt på hovedet.

»Skat er et dystert eksempel på, hvordan alvorlige problemer først efter mange år er kommet frem. Men de burde jo have været fremme langt tidligere. Det havde faktisk været godt for politikerne og i alles interesse, hvis der havde været en løbende debat om styrelsen, hvor de ansatte havde deltaget. For DE kender problemerne, og DE har den faglige og praktiske indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, derfor er det i alles interesse, at de ikke får påduttet, at de skader myndigheden, fordi den kommer i modvind som følge af, at de åbner munden«, siger han.

Udemokratisk strategisk kommunikation

Forsker og lektor på RUC, Rasmus Willig, ser Jens Brøchners udtalelse som et udtryk for en »typisk strategisk tænkning, hvor man beder offentligt ansatte om at tale tingene op, ikke ned«.

Jeg har svært ved at se, hvordan man kan sætte strategisk kommunikation over demokratisk legitimitet

Ikke nok med, at det for ham at se står direkte i kontrast til et ideal om fuld gennemsigtighed i offentlige institutioner, og er til skade for demokratiet, så er det også naivt at tro, at befolkningen, ikke kan regne ud, at der under skønmaleriets umiddelbare overflade ind imellem gemmer sig knapt så velfungerende systemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Uanset hvilken fløj man er på, kan man gennemskue, at der er tale om en strategisk kommunikationskamp, der foregår i offentligheden – samtidig med af offentligt ansatte ikke tør ytre sig. Så man kan se det som endnu et tegn på, at det moralske ideal trykkes under fode, mens den strategiske kommunikation mere og mere overtager den offentlige debat«, siger han og fortsætter:

»Jeg har svært ved at se, hvordan man kan sætte strategisk kommunikation over demokratisk legitimitet«.

Det er Oluf Jørgensen helt enig i. Med hans ord burde det være en demokratisk tankegang og ikke en reklametankegang, der hersker i de offentlige institutioner.

»En hvor problemerne ikke skal skjules for at få varerne til at se godt ud, så det kan blive diskuteret konstruktivt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce