FTF: Ikke mere snak, nu skal der lovgives om ytringsfrihed

Det er for nemt at fyre, forfølge eller degradere de offentligt ansatte, der ytrer sig om forholdene på deres arbejdsplads.

Sådan lyder meldingen fra FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, der efterlyser en »lovfæstet beskyttelse« af de offentligt ansattes ytringsfrihed.

Flere eksperter er bekymrede over ytringsfrihedens vilkår i den offentlige sektor, det samme er Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der modtager et stigende antal sager om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Og FTF's egne undersøgelser viser også, at offentligt ansatte giver sig selv mundkurv på af frygt for konsekvenserne ved at sige, hvad de mener:

»Jeg synes, politikerne skal lytte til ombudsmanden, der er højeste instans, når det gælder klager om ytringsfrihed. Vi har brug for at give ansatte i det offentlige en beskyttelse, så man ikke riskerer fyring, degradering eller noget andet ubehageligt, fordi arbejdsgiveren ikke bryder sig om, at deres medarbejdere åbner munden«, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 lønmodtagere, blandt andre lærere, sygeplejersker og pædagoger.

»Vi mener, at der er behov for at få tydeliggjort i lovgivningen, at offentligt ansatte har ret til at ytre sig. En arbejdsgiver må på ingen måde straffe eller sanktionere de ansattes lovlige ytringer. Og det skal fremgå af loven på en sådan måde, at arbejdsgiverne aldrig er i tvivl om, at de ikke kan straffe medarbejdere, der har en holdning til deres arbejdsplads«, siger hun.

FTT: Lovgiv på området

Står det til FTF skal der vedtages en generel lovbestemmelse, som slår fast, at en arbejdsgiver, hverken direkte eller indirekte må straffe medarbejdere, der fremsætter lovlige ytringer eller meddelelser om kritisable eller ulovlige forhold på arbejdspladsen.

For at sikre at bestemmelsen ikke bliver misbrugt eller udløser urimelig mange slagsmål mellem chefer og medarbejdere, anbefaler FTF en delt bevisbyrde. Den indebærer, at lovbestemmelsen kun bliver aktiveret i de tilfælde, hvor en medarbejder kan påvise, at der er en sammenhæng mellem en kritisk udtalelse og en reaktion fra ledelsen, uanset om det er en skideballe, reprimande, degradering eller fyring.

Herefter tipper bevisbyrden over på arbejdsgiveren, der nu skal bevise, at skideballen, degraderingen eller fyresedlen ikke havde noget at gøre med medarbejderens udtalelser og kritik.

Formand for Djøf Offentlig, Sara Gundelach Vergo, ser bekymret på udviklingen i offentligt ansattes ytringsfrihed og foreslår, at der lovgives på området:

»Hvis det er et problem, bør det jo sanktioneres hårdere end i dag. For eksempel bør man have delt bevisbyrde, så det ikke kun er den ansatte, der skal bevise, at man har fået en sanktion på baggrund af en ytring. Og det bør koste ledelsen en godtgørelse til den medarbejder, der har oplevet karrieremæssige sanktioner som konsekvens af kritiske - men fuldt lovlige - ytringer. Allervigtigst er det, at arbejde med kulturen på arbejdspladsen, så det at debattere og kritisere organisationen opleves som helt okay«.

»Der, hvor problemet nok dybest set ligger, er, at der er rigtig mange, der ikke ved, hvilken ret de har, og som måske tænker: Det må jeg hellere afholde mig fra, det er nok ikke karrierefremmende at være kritisk. Og det synes jeg er et demokratisk problem, for hvis ikke vi kan debattere den offentlige sektor indefra, får vi en nulfejlskultur, hvor vi ikke tør diskutere ting, der ikke fungerer godt. Det tror jeg ikke er sundt«, siger Sara Gundelach Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Ingen lovgivning på tegnebrættet

Men regeringen er ikke indstillet på at ændre lovgivningen for at beskytte de offentligt ansattes ytringsfrihed.

Justitsminister Søren Pind (V) satser i stedet på en styrket oplysningsindsats og informationskampagne blandt de offentligt ansatte.

Men den løsning har været brugt igen og igen uden resultat, siger Bente Sorgenfrey:

»Det kan ikke nytte noget, at man hele tiden appellerer til de gode viljer; nu skal der konkret lovgivning på bordet, vi er trætte af at vente på de lovgivningsmæssige initiativer, der burde have været taget på det her område for lang tid siden. Vi kan kun håbe på, at ombudsmandens bekymring får politikerne til at vågne op«, siger FTF-formanden.

BAGGRUND

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind. Men Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, har denne kommentar: »Venstres holdning er helt på linje med ytringsfrihedskommissionens konklusion for et år siden, at de enkelte arbejdspladser må overveje, om det er relevant at lave en whistleblowerordning. Kommissionen anbefaler ikke generel lovgivning på området, og det stemmer helt overens med vores opfattelse«, siger han.

Alternativets Josephine Fock har kaldt ministeren i samråd, hun er nemlig også bekymret for ytringsfriheden.

»Vi synes, der bør være en central whistleblowerordning i stat, regioner og kommuner, og vi synes, det går for langsomt med at få implementeret de her valgfrie ordninger lokalt«.