0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge arbejdsløse pisker sig selv

Unge dagpengemodtagere bebrejder sig selv, at de ikke kan finde beskæftigelse, og at deres livskvalitet er markant dårligere end jævnaldrende i arbejde og ældre dagpengemodtagere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

ARKIVFOTO. Djøfs jobcafe ved Nørreport.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det har været et helvede.«

Sådan beskriver arkitekten Maja Håkansson, 32 år, følelsen af, at have afsluttet et langt studie og ikke fundet arbejde. Følelsen af, at man ikke var én af dem, som klarede sig og fik job.

»Jeg kom ud fra studiet med armene hævet højt over hovedet og med en følelse af, at jeg havde gjort det skide godt. Gejsten holdt ved i et par måneder. Så begyndte afslagene at tikke ind. Uge efter uge. Det er svært at håndtere«.

Selvbebrejdelse. En frygt for, at man aldrig vil få et godt arbejde, når man begynder sin karriere med ledighed, er følelser, som Maja Håkansson ikke er alene om at have.

Det viser en undersøgelse blandt 360 unge akademikere på dagpenge, som socialpsykolog Sabina Pultz fra Københavns Universitet har foretaget som en del af et ph.d.-projekt. Hendes studie omtales også i Djøfbladet.

39 af de unge er blevet interviewet i dybden.

De unge er opvokset med, at det er deres eget ansvar

»På arkitektstudiet var jeg vant til at håndtere stressede perioder, mange opgaver og problemer, som skulle løses. Det klarede jeg godt. Men så kommer jeg ud til en jobsituation, jeg ikke kan løse.« fortæller Maja Håkansson, som afsluttede arkitektstudiet på arkitektskolen i København i februar 2016 og stadig ikke har job.

»Den konstante følelse af, at jeg ikke har gjort det godt nok. At jeg ikke gør nok, og at jeg hele tiden bør gøre mere for at finde mig et arbejde, er det, der fylder mest«.

Undersøgelsen viser, at dagpengemodtagere under 35 år, som har været arbejdsløse mellem seks uger og to år, har det markant dårligere med sig selv, sammenlignet med deres jævnaldrende studiekammerater i arbejde.

De unge ledige oplever generel dårligere livskvalitet. De bebrejder sig selv og skammer sig markant mere end dagpengemodtagere på mere end 35 år, som har oplevet at have et arbejde og mistet det igen.

Særligt dimittenderne, der udgør 70% af svarpersonerne, har det svært.

»Det er udtryk for en 'selvbebrejdelses-tendens', der særligt findes hos de unge. De er vokset op med, at det at finde et arbejde, er noget, der ligger inden for deres egen kontrol. Når det så ikke lykkes, vender de pilen indad og bebrejder sig selv. 'Hvad er der i vejen med mig, siden jeg ikke er i stand til at finde mig et arbejde'« siger Sabina Pultz.

»Det er i forvejen hele ens identitet, der er på spil, når man befinder sig i overgangen mellem at være ung og voksen. I studietiden har de unge en oplevelse af, at arbejdslivet kan gå i alle mulige - også gode- retninger, men nu oplever de, at de stilles til regnskab for, at de ikke kan finde et arbejde. De føler, det er skamfuldt at modtage penge fra staten i stedet for at bidrage«.

Arbejdsløs er en parallel til single

»Ved en af de få jobsamtaler, jeg har været til, bad jeg bagefter om begrundel