Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.


    Herlev Hospital er et af de steder, hvor man anvender robotter til kirurgi og operation. Kirurg og overlæge Bjarne Kromann (billedet) og hans assisterende kirurg Joachim Veloso fjernede denne morgen en tumor fra en mands nyrer.
Foto: Ditte Valente

Herlev Hospital er et af de steder, hvor man anvender robotter til kirurgi og operation. Kirurg og overlæge Bjarne Kromann (billedet) og hans assisterende kirurg Joachim Veloso fjernede denne morgen en tumor fra en mands nyrer.

Arbejdsmarked

Konflikt kan udsætte tusindvis af hofte- og knæoperationer

Regionernes chefforhandler forudser pukkel af udskudte operationer, hvis konflikten bliver en realitet.

Arbejdsmarked

Hvis forhandlinger om en ny overenskomst for offentligt ansatte ender med en konflikt, kan det udskyde tusindvis af planlagte operationer, eksempelvis knæ- og hofteoperationer.

Det siger regionernes chefforhandler, Anders Kühnau. Mandag meddelte regionerne, at 80.000 ansatte på 17 hospitaler vil blive lockoutet under en eventuel konflikt.

»Det akutte og det, som truer liv og førlighed, vil blive omfattet af nødberedskabet«.

»Men dem, der kan vente med en behandling, uden at liv og førlighed sættes over styr, vil opleve, at deres operationer bliver udskudt«, siger Anders Kühnau.

Operationer, der ikke anses for at være akutte, kan eksempelvis være planlagte hofte- og knæoperationer.

Det kan også være undersøgelser af visse muskel- og skeletlidelser.

Det vil ifølge chefforhandleren være 'en lægefaglig vurdering', som foretages på det enkelte hospital, om en operation eller undersøgelse anses for at være akut.

En pukkel af operationer

Ud over akutte operationer vil kræftområdet, psykiatrien, akutlægebiler og såkaldt palliative teams, som hjælper uhelbredeligt syge, blive undtaget fra lockout.

Skulle det ende med en konflikt, forudser Anders Kühnau en pukkel af operationer, som det vil tage lang tid at få bugt med.

»Under konflikten i 2008 var der mig bekendt op mod 370.000 operationer og undersøgelser, som blev udskudt«.

»Det er klart, det giver ventelister, og det vil give et meget omfattende produktivitetstab, som formentlig vil ramme et helt kalenderår«, siger han.

Spørgsmål: Havde I behøvet at pege på så mange som op mod 80.000 ansatte i regionerne til en lockout?

»Det er omfattende, og jeg havde helst set, det ikke var så omfattende. Men vi er tvunget til det, fordi strejkevarslerne er så brede og rammer så vitale funktioner i vores sundhedsvæsen«, siger Anders Kühnau.

Uansvarligt lockoutvarsel

Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen, kalder lockoutvarslet for 'ude af proportioner' og 'uansvarligt'.

Hun undrer sig over, at regionerne udadtil siger, at de vil friholde visse patientgrupper, når der endnu ikke er forhandlet et nødberedskab.

»Regionerne har som sygehusejere udtaget afdelinger, som varetager funktioner i forhold til akut syge, kræftafdelinger og afdelinger med multisyge«, siger hun.

Hvis en konflikt resulterer i en pukkel af operationer, er lægerne klar til at påtage sig overarbejde.

»Hvis der opstår en pukkel af operationer, så må vi bagefter selvfølgelig være med til på en eller anden måde via ekstraarbejde at sørge for, at befolkningen får den behandling, de har brug for«, siger hun.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce