0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statslige forhandlere forventer at mødes igen inden tirsdag

Lørdag endte 11 timers overenskomstforhandlinger uden resultat for parterne på det statslige område.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, oplyser, at han regner med, at de mødes igen tirsdag.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke planlagt flere møder i Forligsinstitutionen mellem parterne på det statslige område.

Men chefforhandleren for de statslig ansatte, Flemming Vinther, tror, at parterne skal mødes igen inden tirsdag, som er en slags deadline for forhandlingerne.

»Det er jeg ret sikker på, at vi skal«, siger han.

Samme toner lød lørdag fra chefforhandleren for de statslige arbejdsgivere, innovationsminister Sophie Løhde (V).

»Jeg forventer, at vi skal mødes igen«, sagde hun til Fagbladet Folkeskolen.

Udtalelsen kom, efter at parterne på det statslige område lørdag havde forhandlet i 11 timer - uden at nå et gennembrud i udarbejdelsen af en ny overenskomst for de ansatte i staten.

Var 'uden bevægelser'

Ifølge Flemming Vinther var lørdagens forhandlinger 'uden bevægelser'. Han peger på, at begge parter er nødt til at bevæge sig for at nå en aftale.

»Men jeg synes også, at det er vigtigt at se det i et langt perspektiv. Allerede inden vi kom i Forligsinstitutionen, har der været en masse krav, som vi blev nødt til at frafalde«.

»Det er klart, at når vi står med nogle store, vigtige krav tilbage til sidst, så kan vi ikke blive ved med at kaste krav, for vi skal også have et produkt til sidst, som vi vil være bekendt at anbefale vores medlemmer, ellers bliver det stemt ned«, siger han.

Forligsmandens udskydelse af en konflikt udløber på tirsdag. En konflikt kan træde i kraft på femte dagen herefter.

Forligsmanden kan dog også vælge at udskyde konflikten med yderligere to uger, såfremt hun mener, at der er grundlag for at nå en aftale.

Den mulighed har forligsmanden allerede gjort brug af en gang, og der er derfor kun ét skud tilbage i udskydelsesbøssen.

Udskydes konflikten ikke igen, kan en strejke bryde ud 22. april, mens arbejdsgivernes lockout kan træde i kraft 28. april.

ritzau

Læs mere: