Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FTF og HK/Privat: Øremærket barsel styrker ligestillingen

Dele af fagbevægelsen ser klare fordele i, at en del af barselsorloven øremærkes til mænd.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hovedorganisationen FTF og HK/Privat tager godt imod meldingen om et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd.

»Det har været vores politik i mange år. Øremærket barsel til fædre vil bringe fædrene i en bedre situation over for børnene.

»Det virker også over for kvinderne, fordi det vil give kvinderne bedre karrieremuligheder og mulighed for højere løn, når fædre tager del i barselsorloven, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.

Hun ser en klar fordel i, at fædre med den øremærkede barsel kommer til at tilbringe mere tid sammen med barnet.

»Vi kan se af undersøgelser fra nogle af de andre nordiske lande, hvor der er indført øremærket barsel til fædre, at der bliver en bedre balance i familien, og at fædrene tager mere del i omsorgen, når børnene bliver syge, siger hun.

På sigt vil den øremærkede barsel ifølge Bente Sorgenfrey også være et godt bidrag til at få udlignet lønforskelle mellem kvinder og mænd.

»Jeg tror, det vil være med til samlet set at rykke lønvilkårene og med til at sætte fokus på, at det ikke skal koste at gå på barsel, siger FTF-formanden.

Også Marianne Vind, næstformand i HK/Privat, er begejstret ved udsigten til øremærket barsel.

»Jeg synes, det lyder fantastisk. Det vil være en kæmpe glæde for danske familier og for børnene at få en bedre relation til fædrene.

»Og det vil også være af stor betydning for kvinders løn og pensionistliv, siger hun og uddyber:

»Som det er nu, rammes kvinder af en 'børnestraf', der svarer til tre års løn per barn.

»En af vejene til at ændre det er, at begge forældre holder barselsorlov. Så virksomhederne vænnes til, at både de unge mænd og kvinder holder orlov. Det skal blive en vane, en kultur på alle arbejdspladser, siger Marianne Vind.

Det næste slag, der skal kæmpes, er ifølge næstformanden, at der tilføres flere penge til barsel via overenskomsterne.

Det skal sikre både kvinder og mænd mod lønnedgang under barslen.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man derimod modstander af en øremærkning af barslen til mænd.

»DA kan ikke støtte, at man fra EU’s side griber ind i danske forældres muligheder for selv at fordele orloven imellem sig.

»Vi har gunstige orlovsmuligheder i Danmark, som både virksomheder og forældre har indrettet sig på, og det bør fortsat være op til forældrene selv at beslutte, hvordan man vil fordele orloven, siger chefkonsulent Trine Birgitte Hougaard i en skriftlig kommentar.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden