Lokoførere afblæser mulig konflikt med ja til overenskomst

Et stort ja fra lokoførerne sætter endeligt punktum for forårets langstrakte overenskomstforhandlinger.

Arbejdsmarked

Med et flertal på 77 procent har lokomotivførerne på landets lokalbaner stemt ja til deres nye overenskomst.

Dermed er den varslede konflikt, der fra den 30. juni kunne have lammet togtrafikken på en række baner i Nordjylland og på Sjælland, Lolland samt Falster afblæst.

Det skriver avisen.dk.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, glæder sig over, at forliget, der omfatter 343 ansatte ved de lokale baner, nu er endeligt på plads.

Stemmeprocenten nåede op på 74 procent.

»Nu skal vi have resultatet til at leve ude i virksomhederne«, siger Henrik Horup til avisen.dk.

Afstemningen sætter et endeligt punktum for vinterens og forårets langstrakte forhandlinger om nye overenskomster.

Protest mod pauseregler

I første omgang stemte et flertal på 85 procent af Jernbaneforbundets medlemmer nej til den aftale, der blev indgået med Kommunernes Landsforening (KL) under forhandlinger i Forligsinstitutionen. Det skete i protest mod, at det ikke var lykkedes at få nye pauseregler på plads.

Det var det eneste område i den offentlige sektor, hvor den nye overenskomst ikke blev vedtaget. Ifølge Jernbaneforbundet mente arbejdsgiverne til at begynde med, at det ville blive for dyrt at ændre pausereglerne.

Siden førte nye forhandlinger til et forlig, som betyder, at dagens hovedpause ikke længere kan placeres i begyndelsen eller i slutningen af en vagt, som lokomotivførerne var utilfredse med.

Den nærmere placering af pauserne skal lokale tillidsfolk som noget nyt være med til at tilrettelægge.

Henrik Horup betragter det som et gennembrud, at pausereglerne bliver ændret. Han kvitterer samtidig for, at 74 procent af de stemmeberettigede deltog i afstemningen.

»Det var nemt nok at få medlemmerne til at stemme nej, da vi anbefalede det i første omgang. Siden skulle vi omvende dem 100 procent og få dem til at stemme ja«.

»Vi vidste godt, at de gerne ville have haft mere, og nogle troede, at vi kunne forhandle hele overenskomsten igen - også økonomien - men sådan var det ikke, siger Henrik Horup til avisen.dk.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce