Jette Sherakas og Ole Sørensen, 54 og 52 år, droppede karrieren og overtog 18. marts 2018 en campingplads.
Det kunne være manuskriptet til en novelle i et kulørt ugeblad eller drejebogen til en moderne Morten Koch-film:
To mennesker trækker stikket til et stresset karriereræs i storbyen, køber en bedårende campingplads ved verdens ende og overgiver sig betingelsesløst til den smukke natur og den dybe kærlighed.
Men de sidder lige der, Jette Sherakas og Ole Sørensen, henholdsvis 54 og 52 somre; smukke, solbrune, smilende, smask forelskede og nærmest lykkelige over, at de tog et af de helt store spring i livet efter de blev kærester sidste forår.
Vi ved faktisk ikke en skid om camping!
Bekendtskabskredsen kan grundlæggende deles op i to; dem, der er fulde af respekt og lovord, og dem, der tager sig til hovedet, når de har rystet det.
En ting er, at man i en moden alder finder på at købe en campingplads, men at man gør det med en næsten ny partner.
»Jeg kan godt se, der kan været noget kliche over set-uppet, vi har trods alt kun kendt hinanden i godt et års tid. Og som udgangspunkt ved vi faktisk ikke en skid om at drive en campingplads«, siger Ole Sørensen og sender en høj latter op i trætoppene.
Første dag. Sidste dag.
Når livet begynder, og når livetslutter, står alle over for eksistentielle valg. Når vores børn har første og sidste skoledag, og når vi tager fat på eller afslutter en karriere på første og sidste arbejdsdag.
Følg med i Politikens serie hvor 22 mennesker deler en god historie.
Har du haft en skelsættende første dag eller sidste dag? Og vil du dele dine oplevelser og refleksioner?
Send din historie til niels.norgaard@pol.dk
Vi vil de kommende uger bringe et udvalg af læsernes egne livsfortællinger i Politiken.
Der er kaffe på kanden i den lille gårdhave bag campingpladsens reception, hvor klokken med jævne mellemrum signalerer, at der er kunder i butikken, og at værtsparret faktisk er på arbejde.
Sølager Strand Camping hedder Jette og Oles nye mening med livet.
Jeg kan tydeligt huske min første arbejdsdag, jeg var nervøs, tænkte hvad er det for noget alt det her, hvad laver jeg
Jette Sherakas
Et lille stykke paradis, lige ned til Roskilde Fjord, få kilometer fra færgebyen Hundested og med direkte udsigt til den lille færge Columbus, der sejler i pendulfart mellem Sølager og Kulhuse Havn ovre på den anden side af fjorden.
45.000 kvadratmeter natur
En fremmed planet for dem begge og et arbejdsliv, der konstant byder på nye udfordringer, fordi det tager tid at lære at drive en campingplads på 45.000 kvadratmeter med knapt 160 pladser, tre feriehytter, storkøkken, toilet- og badehus, kajakudlejning og enorme mængder af græs, træer, buske og bede, der skal slås og trimmes og se godt ud hele sæsonen.
For slet ikke at nævne ishuset ude ved indkørslen, hvor der ikke kun bliver solgt is i store mængder, men hvor der skal bages frisk morgenbrød til gæsterne, hver morgen fra klokken 6.30.
»Vi har været nødt til at spørge campisterne lidt til råds her i startfasen, de ved faktisk mere om pladsen end vi gør«.
»Så går strømmen, så kan vi ikke finde de pagajer, der hører til de kajakker, man kan leje, eller redningsvestene, og så får vi booket samme plads to gange. Men vi lytter og lærer, siger undskyld, når vi dummer os«, siger Ole Sørensen.
Han har været selvstændig handelsmand det meste af karrieren, boet og arbejdet i Roskilde, hvor han blandt andet har solgt design-plast-produkter og drevet en lille Bed and Breakfast i gågaden:
På jagt efter ny mening
Jette Sherakas har også været selvstændig i store dele af sit arbejdsliv. Hun har blandt andet haft sine egne smykkefirmaer og butikker og har også boet i USA sammen med sin søn, hvor hun i en periode solgte dansk designede smykker.
Hun vendte hjem til Danmark for et par år siden, fik en bolig i Trekroner tæt ved Roskilde, men var i tvivl om, hvordan hun skulle komme videre med livet og karrieren, da sønnen valgte at rejse tilbage til USA.
Så mødte hun Ole Sørensen.
»Vi var lidt samme sted i livet, Jette og jeg, altså dér, hvor man overvejer at skifte spor, lave noget helt andet, en ny start. Kender du ikke den der rastløshed, der kan sidde i kroppen, fornemmelsen af, at man bør flytte sig. Sådan tror jeg, der er rigtig mange, der går og har det. Vi drømmer om et nyt liv, et sporskifte. Men vi er rustet fast i de daglige rutiner og har egentlig mistet modet til at turde flytte os og gøre noget helt andet«, siger Ole Sørensen.
»Jette og jeg har jo først nu fundet hinanden, vi hænger ikke fast i gamle rutiner og pligter. Og vi har begge to lysten til at rykke os«, siger Ole Sørensen.
Så kom tvivlen og svedeturene
Faktisk var det Jette Sherakas bror, der havde spottet den ledige campingplads.
»Nej tak svarede jeg, da han ringede en aften og spurgte, om det ikke var noget for os. Men Ole var ikke helt afvisende, og så blev vi enige om, at vi i det mindste kunne køre op at se på pladsen«, fortæller Jette Sherakas.
Det afgjorde sagen. De var solgt. Den måtte de eje. Men da drøm blev til virkelighed, da alt var pakket og klart, da de kørte mod Sølager for at genstarte tilværelsen, kunne Jette Sherakas mærke, hvordan tvivlen kom krybende sammen med svedeturene.
»Jeg kan tydeligt huske min første arbejdsdag, jeg var nervøs, tænkte hvad er det for noget alt det her, hvad laver jeg her, kan jeg overhovedet finde ud af det. Det er skægt at gå og planlægge det hele, men nu er det altså alvor Jette, der er ingen nødudgange, ingen vej tilbage, nu er det nu«.
»Heldigvis druknede krisen i arbejdsopgaver og en tiltagende glæde ved at få hele forretningen op at stå. Og så er det bare blevet så fantastisk. Vi er absurd glade, når vi vågner hver morgen, også selv om vi arbejder rigtig mange timer hver dag«, siger Jette Sherakas.
Velvære vigtigere end dækningsbidrag
Kan I forstå, hvis det næsten lyder for godt til at være sandt, at man lige skrotter det gamle liv og køber en gammel campingplads, og så har tilværelsen pludselig fået mening?
»Jeg kan godt høre det. Men måske er pointen, at vi har godt af at tage et af de helt store spring en gang imellem. Vi dør jo ikke af det. Går det ikke, finder vi på noget andet. Jeg ved, vi har en god forretning her, vi bliver ikke millionærer, til gengæld kan vi have det sjovt«, siger Ole Sørensen:
Går det som de håber, bliver Sølager sidste stop i arbejdslivet.
»Måske er man i virkeligheden kun et storbymenneske, fordi man aldrig har prøvet andet. Måske var det i virkeligheden det her liv, der var meningen fra starten. Vi vidste det bare ikke«, siger Jette Sherakas.
»Og nu siger vennerne; den campingplads er jo som skabt til dig og Ole«, siger Jette.
