0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde

»Vi ønsker ikke, at EU på nogen måde skal blande sig i den måde, vi laver løndannelse i Danmark. Vi har et system med stærke overenskomstparter. Og det er den måde, vi gør det på i Danmark«, siger Lizette Risgaard.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fagbevægelsen ønsker EU-garanti på skrift for dansk model

EU-kommissær er kommet med nye løfter om, at den danske model består, selv om lovbestemt mindsteløn er på vej.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er meget tilfredsstillende, at EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, er kommet med nye garantier for, at den danske model består, selv om der er planer om en lovbestemt mindsteløn i EU.

Sådan lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som er glad for de nye forsikringer. Men der skal mere til, før fagbevægelsen ånder lettet op.

»Der skal det til, at der ligger et konkret forslag til vedtagelse, som ikke piller ved den danske model. Jeg vil gerne se på skrift, hvad det er, EU-Kommissionen ønsker.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mener, at EU ikke har kompetence til at blande sig i lønvilkår. Det er et nationalt anliggende«, siger formand Lizette Risgaard.

Luxembourgske Nicolas Schmit har skærpet sit løfte til Danmark om, at det unikke danske system bliver garanteret. Løftet kommer, mindre end en uge før de første spæde formuleringer om en ny lovbestemt mindsteløn i EU ventes.

Schmit vil eliminere den risiko, der holder den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), og den halve fagbevægelse vågen om natten: At EU-Domstolen skulle nå frem til, at særlige hensyn til Danmark er ugyldige.

Frygten i fagbevægelsen er et simpelt mareridt: En kvinde eller mand går til EU-Domstolen med krav om, at en lovbestemt mindsteløn skal gælde for ham eller hende i Danmark. Domstolen siger ja, og den danske model er død.

»Vi ønsker ikke, at EU på nogen måde skal blande sig i den måde, vi laver løndannelse i Danmark. Vi har et system med stærke overenskomstparter. Og det er den måde, vi gør det på i Danmark«, siger Lizette Risgaard.

»Og det ønsker vi ikke, at man ændrer på«.

Frygten for den danske models fremtid ved nye EU-bestemmelser er baseret på et par konkrete sager, hvor der har været en slags garantier i et direktiv, som ikke har holdt i retten.

Men det behøver man ifølge jobkommissæren altså ikke at være bekymret for skulle ske i dette tilfælde.

Tirsdag 14. januar kommer de første skriftlige formuleringer fra EU-Kommissionen om en lovbestemt mindsteløn, når fagbevægelsen inviteres til en høringsproces.

Men man skal ifølge Schmit ikke vente et detaljerigt udkast. Selve forslaget ventes i marts.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden