0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Uffe Weng
Foto: Finn Frandsen/Uffe Weng

Arkivfoto.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver femte lønmodtager skifter job hvert år

Mens mange skifter job hvert år, er det meget få, der skifter mellem den private og den offentlige sektor.

Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Er man først i arbejde, så er det for mange også nemmere at finde sig et nyt job.

Den mulighed er der forholdsvis mange, der benytter sig af. Fra 2008 til 2018 har cirka hver femte lønmodtager således skiftet job hvert år.

Det oplyser den faglige organisation Djøf, der repræsenterer godt 100.000 medlemmer fra det offentlige og private arbejdsmarked, med henvisning til data fra Danmarks Statistik.

En forklaring på de mange jobskift kan være, at lønmodtagerne har muligheden for at prøve kræfter med andre arbejdspladser. Og den mulighed er der mange, der griber, fortæller Frederik Iuel, karrierekonsulent i Djøf.

»Når arbejdstagerne har behovet for at udvikle sig fagligt, så er de hurtige til at se, at det kan lade sig gøre i eksempelvis en anden finansiel institution, i en anden kommune eller i en anden styrelse«, siger han.

Mens mange skifter job hvert år, så er det ret få, som skifter fra den private til den offentlige sektor - eller den anden vej.

2 procent skifter sektor

Blot cirka to procent har skiftet sektor i løbet af de ti år, som Djøf har kigget på data fra.

Det kan ifølge Frederik Iuel skyldes et ønske om tryghed.

»Dels handler det om tryghed hos arbejdsgiverne og dels om tryghed hos dem, der søger jobsene hos arbejdsgiverne«.

»Arbejdsgiverne vælger nogen, de kender, og set fra arbejdstagernes side er man tryg ved det, man kan der, hvor man har leveret og præsteret tidligere«, siger han.

De få skift mellem de to sektorer kan dog have en ulempe, påpeger Frederik Iuel.

Han nævner, at arbejdstagerne ville have et meget større arbejdsmarked og mange flere jobmulighed, hvis de i større grad skiftede sektor.

Kan udvikle produktion

Også arbejdsgiverne ville have fordele ved at tiltrække andre arbejdstagere, end man plejer.

»Jeg tror, at hvis virksomheder har mange forskellige typer af medarbejdere, som også har viden fra en anden sektor, så kan det være med til at berige virksomhedernes produktion og være med til at skabe noget mere udvikling«, siger Frederik Iuel.

Ifølge dataene fra Danmarks Statistik har akademikere sammenlignet med ikke-akademikere en lidt højere tilbøjelighed til at skifte sektor.

Derudover har akademikere samme eller en lidt højere tilbøjelighed til at skifte job end personer uden akademisk uddannelse.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden