0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Beskæftigelsen stiger: 6.000 personer kom i job i marts

Nye tal fra Danmarks Statistik viser fremgang i beskæftigelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen/Uffe Weng
Foto: Finn Frandsen/Uffe Weng
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked steg med 6000 personer i marts. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er den største stigning i beskæftigelsen i et halvt år.

Samlet er der 2,77 millioner beskæftigede i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er beskæftigelsen 32.000 personer lavere end før coronaudbruddet sidste år.

Antallet af beskæftigede kan dog have ændret sig de seneste måneder, idet både april og maj har budt på en yderligere genåbning af samfundet, hvilket har sendt flere i job. Det kan være på for eksempel restauranter, barer og caféer, men også for eksempel podere, der er blevet hyret i tusindvis over hele landet.

Historisk mange jobopslag

Hos Arbejdernes Landsbank vurderer cheføkonom Jeppe Juul Borre, at der lige nu er stor aktivitet på arbejdsmarkedet og rift om hænderne:

»Dansk økonomi er igen kommet op i et langt højere gear, og det sætter en imponerende beskæftigelsesfremgang en tyk streg under. April og maj kommer til at følge i helt samme spor, hvor genåbningen genskaber en del af de tabte job. Vi kan se det allerede nu i antallet af jobopslag, som når historiske højder. Der er tryk på lige nu«.

Beskæftigelsesministeriet udgiver dagligt tal for antallet af ledige i Danmark – som ikke må forveksles med beskæftigelsen – men her viser udviklingen, at antallet af arbejdsløse er faldet markant de seneste måneder. Antallet af ledige nu er blot 745 personer højere end før coronakrisen. Det er dog eksklusive 5.533 personer, der er tilmeldt en ordning for arbejdsfordeling, hvor man arbejder på nedsat tid og får dækket resten med en forhøjet dagpengesats.

Da det stod værst til, var ledigheden steget med flere end 50.000 personer.

Ritzau

Annonce

Læs mere