0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg synes, at det er fuldstændig uacceptabelt«: Nul henvisninger til jobs til ledige koster direktør ansvar for jobcentre

Berlingske har via aktindsigt beskrevet, at jobcentre i København i to år har lavet løsere aftaler med ledige. Det får nu konsekvenser for direktør

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arbejdsmarked
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Direktøren i Københavns Kommune med ansvar for jobcentrene, Marianne Sørensen, skal ikke længere have ansvaret for området. Det siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), efter at Berlingske har beskrevet, at de tre jobcentre i kommunen hverken i 2020 eller 2021 har henvist en ledig person til et job.

»Vi skal have sat gang i en tilbundsgående hovedrengøring. Vi skal have flyttet ansvaret på det her område fra den fagdirektør, der lige nu må siges, ikke har styr på hverken tal, fakta eller historik, over til nogen, som nu kan få pløjet området igennem. Og som kan sikre, at vi dels leverer den service, man kan forvente fra et stor jobcenter, og samtidig også sikrer, at københavnerne ikke er til grin for deres egne skattekroner«, siger Lonning-Skovgaard.

Jobcentrene i Københavns Kommune har ifølge Berlingske i stedet for at henvise ledige til et job lavet løsere aftaler med dem. Men modsat ved en henvisning kan det ifølge avisen ikke sanktioneres, hvis aftalen brydes. Det er landets jobcentre, der står for at hjælpe ledige i job og uddannelse, og som er med til at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Et af redskaberne er, at de ledige kan blive henvist til at søge et konkret job.

»Jeg er chokeret. Jeg synes, at det er fuldstændig uacceptabelt. Jeg skal dybt beklage. De tal er nye for mig og dermed også for det politiske udvalg«, siger Lonning-Skovgaard.

Man kan sanktioneres, hvis man uden en gyldig grund siger nej til en henvisning. For eksempel kan man blive trukket i den ydelse, man modtager.

Opdateres ...

Ritzau

Annonce