Økonomi

Forlig om boliglån nærmer sig

Der tegner sig et forlig om de nye SDO-boliglån.

Økonomi

Alt tyder nu på, at der fra politisk hold er banet vej for de nye boliglån: SDO'er - særligt dækkende obligationer.

Det er især Venstres folketingsgruppe, der har været skeptisk.

Men efter et møde i erhvervsudvalget, tegner alt nu til, at der kan indgåes et bredt forlig om de nye boliglånstyper inden 14 dage.

Det oplyser økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K):

»Vi fastholder hovedsporet i lovforslaget, der har været til høring. Og vi forventer et bredt forlig i uge 11, så vi kan få vedtaget loven inden sommerferien«, siger Bendtsen.

På mødet blev der stillet yderligere spørgsmål om stridens kerne - balanceprincippet, som er balancen mellem boligejernes betalinger på deres lån og forrentningen til obligationsejerne.

Ordfører fra Venstre, Jacob Jensen, siger at det også er hans fornemmelse, at der bliver et bredt forlig.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden