Danmarks støtte til USA’s krige har givet store indtægter til A.P. Møller - Mærsk A/S (arkivfoto).
Foto: THOMAS BORBERG

Danmarks støtte til USA’s krige har givet store indtægter til A.P. Møller - Mærsk A/S (arkivfoto).

Økonomi

Mærsk tjener milliarder på USA's krige

A.P. Møller - Mærsk er en af det amerikanske forsvars største samarbejdspartnere. Siden 2000 har Mærsk tjent 17 milliarder kroner på USA’s krige.

Økonomi

A.P. Møller - Mærsk har siden 2000 hentet ordrer for sammenlagt 17 milliarder kroner hos den amerikanske regering.

Alene i løbet af de første fem måneder i år har rederiet hentet ordrer for 1,6 milliarder kroner.

Det viser Berlingske Nyhedsmagasins granskning af de mange ordrer fra det amerikanske forsvar til private virksomheder.

Transport for hæren Det er først og fremmest transportopgaver for hæren og flåden, der har sikret den betydelige omsætning for A.P. Møller - Mærsks amerikansk indregistrerede selskab, Maersk Line, Limited.

En tredjedel af opgaverne er således bestilt af hæren, mens to tredjedele er bestilt af flåden.

Andre amerikanske regeringsinstitutioner står kun for 2,6 procent af omsætningen.

Stor samarbejdspartner

Med en omsætning siden 2000 på 17 milliarder kroner er kun to andre ud af flere tusinde virksomheder større end den danske, når man kigger på det amerikanske forsvars indkøb af 'transportydelser', skriver Berlingske Nyhedsmagasin.

Når det drejer sig om transport ad søvejen, er det danske selskab uden sammenligning det amerikanske forsvars foretrukne samarbejdspartner.

Eksperter vurderer, at Danmarks optræden som stærk støtte til USA’s krige har spillet en afgørende rolle:

»Set ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt er det en af fordelene, Danmark nu høster ved at være en trofast allieret med USA i stil med Storbritannien«, siger adjungeret professor ved Center for the Study og the Americas på Handelshøjskolen i København, Carl Pedersen, til Berlingske Nyhedsmagasin.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden