0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Svineavleres børn bliver mobbet

Efter sagerne om døde grise i transportvogne er der igen sået tvivl om dyrevelfærden i landbruget, og svineproducenters børn og ægtefæller udsættes for mobning og afkræves forklaringer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Langkilde Morten
Foto: Langkilde Morten
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Forleden talte jeg med en kollega på Als, der fortalte, at hans børn var kommet grædende hjem fra skole, fordi de var blevet mobbet med, at deres far er svineproducent«, fortæller Henrik J. Enderlein, hvis svinefarm er bygget op omkring den fædrene gård i landsbyen Snogbæk ved Sønderborg.

Han forklarer, hvordan han oplever, at landbofamilier i stigende grad føler sig udsat for psykisk pres over gentagen kritik af deres erhverv.

Kritikken er fejladresseret
Henrik Enderlein, der viser rundt i de store kliniske svinestalde med computerstyrede fodringsanlæg og klimainstallationer, anser de seneste hændelser med svin, der er døde under transporter dels i Sydtyskland og dels på Als, som endnu et skæbnesvangert anslag mod landbrugserhvervs image.

Han mener, at kritikken er fejlagtigt adresseret.

»Det er den for ofte. Også når det gælder miljøspørgsmål«, siger Henrik Enderlein.

»I sagen med de 96 døde svin i en transport i Tyskland var der tale om en menneskelig fejl. Menneskelige fejl kan opstå alle steder, og det er beklageligt. Men her falder det hele tilbage på spørgsmålet om dyrevelfærd og landbruget«, pointerer Henrik Enderlein.

Unfair medier
Han mener, at medierne ikke i tilstrækkelig grad formår at sætte sig ind i problematikkerne, men nøjes med de mere eller mindre dramatiske vinkler.

»Tit og ofte kan vi ikke genkende de billeder, der tegnes i medierne af landbruget«, siger Henrik Enderlein, der også er formand for den sønderjyske landboorganisation, LandboSyd.

»Medierne bevæger sig ikke ud til landmændene for at få indsigt i, hvad der foregår. Når det er sagt, skal jeg også skynde mig at tilføje, at vi selv bærer en del af skylden. Landbrugets organisationer formår simpelthen ikke at forklare sig godt nok. Derfor er jeg talsmand for, at erhvervet bruger mange flere millioner på kampagner, hvor der fortælles om miljøforhold og dyrevelfærd. Og vilkårene i landbruget i det hele taget. Der er en del budskaber, der og skal ud for at skabe forståelse«, fortsætter han.

Frustrationer
»Vi er frustrerede over, at det kan være svært at fortælle i et selskab, at man er landmand. Der er nærmest lagt et odiøst skær over det. Helt galt er det i øjeblikket at være svineproducent. Tidligere blev det anset for driftigt, hvis der blev kørt murste