0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kritik af rapport om museskader

Det er smerterne og ikke diagnosen, der afgør, om Fru Jensen går hjem fra arbejde, siger dansksvensk forsker.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Museskader kan ikke anerkendes som arbejdsskade. Men de gør stadig ondt på dem, der har dem.

Derfor kritiserer den dansksvenske professor ved Arbetslivsinstituttet i Göteborg, Jørgen Winkel, nu den undersøgelse, som Arbejdsskadestyrelsen har fået udført om museskader

»Det er en for begrænset opgave, som er ulykkelig, kan man sige. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der har sat rammerne for undersøgelsen, men jeg er ikke enig i, at det er rimeligt at sætte de rammer. For det er ikke en klinisk diagnose, der afgør, om Fru Jensen bliver hjemme fra arbejde. Det er, hvorvidt hun har ondt«, siger Jørgen Winkel over telefon fra Göteborg.

Utilstrækkeligt grundlag
Arbejdsskadestyrelsens undersøgelse blev udført af Erhvervssygdomsudvalget og blev offentliggjort i starten af marts 2006. I undersøgelsen blev litteratur, der kan dokumentere sammenhæng mellem computerarbejde og kliniske diagnoser, undersøgt. Og det er netop det grundlag, som Jørgen Winkel synes er utilstrækkeligt.

»Det er et godt og gedigent arbejde, der ligger i undersøgelsen. Men der, hvor kæden hopper af, er, når man skal skelne mellem jura og videnskab. Arbejdsskadestyrelsen kigger på forskningen, men det er en juridisk bedømmelse, de foretager«, siger Jørgen Winkel.

Smerter efter mus
Arbejdsskadestyrelsen har imidlertid ikke planer om at dokumentere museskader i forhold til smerter.

»Det er der ikke nogen planer om, men jeg kan jo ikke svare på, hvad der sker i forskningsverdenen. Men hvis vi får anmeldt sager, der alene drejer sig om smertetilstande, så vil vi overveje, om sådanne sager skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget med henblik på eventuel anerkendelse«, siger kontorchef Ingrid Parsby fra Arbejdsskadestyrelsen.

Større smertebillede
Arbejdsskadestyrelsen kan ikke sige, hvor massiv smertetilstanden skal være. Hos fagforbundet HK Privat ser man frem til at få afgjort, hvor mange smerter en person med museskader skal have, for at få anerkendt lidelserne som en arbejdsskade.

»Smertebilledet for mennesker med museskader er større end skadebilledet. Så det er en diskussion mellem smerter og skader, og det er det, vi skal have en klarhed over«, siger Sven-Erik Hermansen, der er faglig arbejdsmiljøsekretær i HK Privat.

I Danmark er der endnu ikke tilfælde af museskader, der er blevet anerkendt som arbejdsskade af Arbejdsskadestyrelsen.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere