0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fiasko for statsligt lønsystem

Statsligt lønsystem flopper: Kun 3.000 af 180.000 potentielle virksomhedskunder benytter LetLøn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JAN GRARUP (arkiv)
Foto: JAN GRARUP (arkiv)

Det er slut med at spille afgørende seriekampe i lange efterårsskygger, hvis DBU som forventet vedtager at vende fodboldsæsonen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det blev præsenteret med store armbevægelser og kold hvidvin på et pressemøde i efteråret 2002.

Lanceret som et af regeringens slagkraftige initiativer mod administrativt bøvl og papirnusseri i erhvervslivet.

Et nyt løn-indberetningssystem kaldet LetLøn, der netop skulle gøre det lettere for virksomhederne at håndtere de administrative pligter og papirbunker.

Tilmelder sig ikke
Hver gang arbejdsgiveren skal udbetale løn, skal han samtidig sende lønoplysninger af sted til skattemyndighederne, til Arbejdsmarkedets Tillægspension, til Feriekonto-kontoret og som oftest også til Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening.

Svært besværligt, men LetLøn sørger selv for at sende oplysningerne til de rette modtagere, når ellers virksomhederne tilmelder sig systemet.

Det gør de bare ikke.

Selv om det statslige lønsystem både er tidsbesparende og ganske gratis, er det et fåtal af de 180.000 potentielle virksomhedskunder, der bruger det. Helt præcist er godt 5.400 tilmeldt systemet - men kun 3.000 bruger det, viser en ny opgørelse fra Skat.

»Gedigen fiasko«
»Det vil jeg kalde en gedigen fiasko«, siger chefkonsulent Henrik Friis fra arbejdsgiverorganisationen HTS-A, der selv for nylig undersøgte systemets popularitet hos medlemsvirksomhederne.

Mindre end tre procent af dem brugte systemet, viste undersøgelsen.

»Det havde næsten været bedre at sende pengene direkte til virksomhederne. LetLøn var vel regeringens bedste bud på at forenkle hverdagen for virksomhederne - men se lige resultatet. Og vi taler om et system, der trods alt har kostet statskassen over 50 millioner kroner«, siger Henrik Friis.

Han kalder det en rigtig dårlig idé, at staten overhovedet forsøger at få fodfæste på det private marked for lønservice. Her opererer private firmaer langt bedre end offentlige, mener chefkonsulenten.

Nemt at afsløre snyd
Men så enkel er sagen ikke, lyder myndighedernes svar på tiltale.

»Selvfølgelig er 3.000 brugere alt for lidt, og det er sørgeligt, for LetLøn er faktisk et rigtig godt system. Vi havde håbet på et samarbejde med private lønfirmaer som Multidata og Lessor, for deres og vores systemer supplerer hinanden fremragende. Det har altså ikke været muligt«, siger Arne Olsen, kontorchef i Skat.

Men selv om der mangler kunder i butikken, bliver LetLøn ikke helt droppet.

Det bliver til gengæld lagt ind under et nyt ambitiøst, statsligt indkomstregister, der skal udvikles i løbet af de næste to til tre år. Systemet hedder e-Indkomst og skal for første gang nogensinde rumme et register med løbende, ajourførte oplysninger om borgernes løn, pension og overførselsindkomster.

»Registeret vil blandt andet gøre det nemmere for myndighederne at afsløre socialt bedrageri, fordi du nu kan sammenligne dine indkomstforhold med de sociale ydelser, du modtager fra det offentlige«, siger Arne Olsen.

Nemmere at være arbejdsløs
»Det bliver også nemmere at være arbejdsløs - for i dag skal du jo stille med en stak lønsedler og sørge for arbejdsgiverens underskrifter, hvis de mangler på papirerne. Med det nye register er oplysningerne allerede inde i systemet«, siger han.

Men i HTS-A er Henrik Friis ikke ubetinget positiv.

»Ingen tvivl om, at e-Indkomst er et effektivt værktøj, når det gælder om at finde og spore socialt bedrageri. Men det er vigtigt at slå fast, at heller ikke dette system gør livet meget lettere for virksomhederne. De skal fortsat finde og indberette en hel masse forskellige oplysninger - nu skal de bare indberettes samme sted. Og så er vi noget nervøse for, om systemet kommer til at virke til tiden. I sidste ende skal det jo omfatte alle virksomheders indberetninger - så der er dømt ragnarok, hvis systemet ikke fungerer«.

E-Indkomst går efter planen i produktion 1. januar næste år. Året igennem er det frivilligt at koble sig på systemet. Men 1. januar 2008 bliver systemet obligatorisk for alle.