Carlsbergs øl bringes ud med elbiler for at spare energi og CO2.
Foto: JOHN MCCONNICO/AP

Carlsbergs øl bringes ud med elbiler for at spare energi og CO2.

Økonomi

Carlsbergs ølbiler skal på vandvognen

Carlsberg-ølbiler i Schweiz skal køre på vandkraft og spare CO2. Herhjemme bremser afgifter miljøvenlige lastbiler.

Økonomi

Carlsbergs ølbiler skal køre på vand.

Det danske bryggeris schweiziske datterselskab Feldschlösschen tester nu, om det kan betale sig at udskifte traditionelle ølbiler med el-lastbiler, der kører på 100 procent vandkraft.

Det skriver fagbladet El & Energi.

El-lastbiler i hele Europa Carlsberg regner med, at bare 25 vanddrevne ellastbiler kan spare 90.000 liter dieselolie og 240 ton CO2 om året.

Forsøget kører i Basel, Zürich, Bern og Lausanne. Bliver det en succes, vil Carlsberg-gruppen formentlig også indføre ellastbiler i resten af Europa.

Dog ikke i Danmark hvor afgiftsregler bremser for miljøvenlige lastbiler over to ton.

Danske afgifter blokerer for miljølastbiler
»Vi står ikke på spring til at indføre ellastbiler herhjemme lige nu, og her spiller afgiftsreglerne naturligvis ind«, siger logistikdirektør i Carlsberg, Bjarke Roost, til El & Energi.

Afgiftsreglen er også hovedårsagen til, at Carlsberg og andre firmaer går uden om Danmark, når de skal afprøve forureningsfri lastbiler til bytransport.

Regelændring på vej

Klimatopmødet i København i december næste år betyder dog formentlig, at reglen vil blive ændret.

Ved den lejlighed vil dansk erhvervsliv nemlig meget gerne kunne præsentere alskens miljøteknologi for kolleger og presse fra hele verden.

Skatteministeriet er opmærksomme på problemet med to-ton grænsen og regner med at få rettet op på det ved næste Folketingssamling, oplyser specialkonsulent i ministeriet, Joel Nielsen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce