Hemmelig partner fik 150.000 om måneden

Stein Baggers hemmelige partner er en afgørende brik i dramaet om Stein Baggers flugt og utrolige millionbedrageri i IT Factory.

Økonomi

Det store kollaps i IT Factory har åbnet porten til en nålestribet verden af bedrag, dobbeltspil og grådighed.

Afsløringerne står nærmest i kø, efter at en rystet bestyrelse mandag måtte meddele offentligheden, at selskabet ikke længere kan hænge sammen, at direktør Stein Bagger er stukket af fra en virksomhed baseret på falske leasingkontrakter og et økonomisk bedrageri for op mod en milliard kroner.

Meget tyder nu på, at Baggers dramatiske exit sidste torsdag skal kædes tæt sammen med den tidligere bankmand Allan Vestergaards indtog på arenaen.

Insisterede på møde Netop torsdag i sidste uge kontaktede Vestergaard formanden for IT Factorys bestyrelse, Asger Jensby, og insisterede på et møde.

Det fik han samme aften, hvor Allan Vestergaard præsenterede sig som Stein Baggers finansielle rådgiver og gjorde det klart, at han selv og Bagger ville overtage IT Factory og købe Jensby ud af virksomheden for godt en milliard kroner.

Handelen skulle efter planen offentliggøres næste dag; alt var timet og tilrettelagt, selv pressemeddelelsen var skrevet og lå klar til affyring.

»Jamen, vi var målløse, måtte gå ud fra, at manden var gal, det gav jo ingen mening«, siger selskabets tidligere presserådgiver, Erik Ove.

Men Vestergaard stod fast på sin mission og fik til sidst sået så meget tvivl i formandens sind, at Jensby fredag tilkaldte selskabets revisorer og bad dem finkæmme bogholderiet i IT Factory.

Konsulent for flygtet direktør
Lørdag dukkede de falske leasingkontrakter op i en papkasse på Stein Baggers hemmelige kontor på Schäffergården få hundrede meter fra IT Factorys domicil i Jægersborg.

»Det er klart, at vi også interesserer os for Allan Vestergaard, og at vi skal tale med ham«, lyder kommentaren fra bagmandspolitiets chef, Jens Madsen, der af samme grund holdt møde med Nordsjællands Politi.

Allan Vestergaard gjorde sig nemlig bemærket på flere fronter i sidste uge. Få dage før, han præsenterede en chokeret bestyrelsesformand for sit og Baggers købstilbud, blev Vestergaard overfaldet og slået ned ved sin private bopæl i Farum.

Den sag efterforsker Nordsjællands Politi, der i går afhørte Allan Vestergaard.

»Der er ingen tvivl om, at den grundlæggende efterforskning i denne her sag vil komme til at foregå i Danmark, men det er også ganske givet, at vi vil komme til at samarbejde med udenlandske myndigheder«, siger Jens Madsen.

Ansat som konsulent

Allan Vestergaard har i længere tid stået på lønningslisten i IT Factory, hvor Stein Bagger har ansat ham som konsulent med en månedsløn på 150.000 kroner. Hvad Vestergaard mere præcist har leveret for lønnen, er der ingen andre end Stein Bagger og Allan Vestergaard selv, der ved. Allan Vestergaard arbejdede ene og alene for Bagger – ikke for selskabet, oplyser konkursboets kurator, Boris Frederiksen, til Politiken: »Jeg kan på baggrund af det foreløbige arbejde i IT Factory sige så meget, at den tilbageværende ledelse i selskabet ikke er i stand til at forklare, hvad Allan Vestergaard har lavet for sin løn«. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Allan Vestergaard.







Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce