Bagger holdt møder på rockerkontor

Det velrenomerede hotel og restaurant Josty i København var ramme om Stein Baggers møder med sin HA-bodyguard.

Økonomi

Hells Angels er rykket ind på Frederiksbergs traditionsrige og hæderkronede hotel og restaurant Josty på Pile Allé 14.

Ekstra Bladet afslører, at Stein Baggers bodyguard, Brian Sandberg, har kontor på Hotel Josty, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Stein Bagger ofte været gæst på hotellet.

Det er Brian Sandbergs selskab, BS Consultancy, der ifølge erhvervs- og selskabsstyrelsen er blevet registreret på Hotel Josty 24. januar i år, omtrent samtidig med at Brian Sandberg begyndte at arbejde for IT Factory.

Kontor på 2. sal Brian Sandberg har siden årsskiftet haft kontor på 2. sal på hotellet, og der kan han og hans HA-venner og kunder ugenert komme ind ad en bagindgang uden at skulle ind ad hovedindgangen til hotellet.

Restauranten og hotellet blev i 2006 år overtaget af restauratør Lars Nielsen, der tidligere har drevet restaurant Kommandanten i Ny Adelgade i København i 18 år, hvor han opnåede to stjerner i Michelins spiseguide. Siden er Josty blevet renoveret for millioner af kroner og fremstår i dag indvendigt som en perle med syv værelser.

Hotelejer er utilpas

Ekstra Bladet troppede i går uanmeldt op på Josty, der oser af hygge og stil, når man træder ind i hallen. Det var restauratør Lars Nielsen selv, som tog imod.

Hvorfor har en HA'er kontor på dit fine hotel?

Lars Nielsen er tydeligt utilpas og meget ked af, at hans hotel bliver sat i forbindelse med Hells Angels og Stein Bagger-sagen.

»Brian og jeg er gamle klassekammerater fra Slagelse og har kendt hinanden i masser af år. Jeg kender ikke Stein Bagger, men jeg har selvfølgelig set ham her«, siger Lars Nielsen til Ekstra Bladet.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden