Lego er populært over hele verden. Her morer børn sig med klodserne i Parken i København i vinterferien.
Foto: Jens Dresling

Lego er populært over hele verden. Her morer børn sig med klodserne i Parken i København i vinterferien.

Økonomi

Lego blæser på krisen

Den jyske legetøjskoncern kom ud af 2008 med et af de største overskud nogensinde, og direktøren forventer, at fremgangen fortsætter i år.

Økonomi

Lego Company havde et af de bedste år nogensinde i 2008.

Legetøjskoncernen kom ud af 2008 med et overskud på 1,8 milliarder kroner før skat mod 1,4 milliarder kroner før skat i 2007, skriver Vejle Amts Folkeblad. Ledelsen i Lego kalder regnskabet ekstraordinært flot.

»Ikke siden 1981 har væksten være så stor«, sagde Jørgen Vig Knudstorp til Ritzau.

»Vi har opnået tocifrede vækstrater på stort set alle vores markeder i 2008. Især på de engelsktalende markeder har vi oplevet en ekstraordinær høj vækst i salget«, siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør i Lego til Vejle Amts Folkeblad.

Stor usikkerhed om 2009

Ifølge Jørgen Vig Knudstorp knytter der sig stor usikkerhed til udviklingen i 2009.

»Vi forventer en moderat salgsvækst i 2009. For at understøtte væksten planlægger vi fortsatte investeringer i udvikling af markeder og produkter samt produktionskapacitet«, siger Knudstorp til Vejle Amts Folkeblad.

Han tilføjer, at Lego til trods for de dystre økonomiske udsigter føler sig godt rustet til også at vokse i 2009.

»Resultaterne fra årets første måneder støtter vores optimisme«, siger Jørgen Vig Knudstorp.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce