0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danske Bank i nyt rod med falske underskrifter

Jensby anklager: Allerede i 2006 godtog Danske Bank en falsk underskrift på en kassekredit til Stein Bagger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 Tobias Selnæs Markussen
Foto: Tobias Selnæs Markussen

»Jeg fik forevist endnu en kreditkontrakt på et beløb fra 2006, som bærer min falske underskrift, men den optræder ikke i regnskaberne for samme år«, siger Asger Jensby. (Arkivfoto)

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Antallet af sager, hvor Danmarks største pengeinstitut, Danske Bank, er blevet taget ved næsen af Stein Bagger, stiger.

Allerede i 2006 lykkedes det den nu bedragerisigtede tidligere direktør i IT Factory, Stein Bagger, at få godkendt en kassekredit på et tocifret millionbeløb hos Danske Bank. Den hidtil ukendte kassekredit indgår nu i bagmandspolitiets efterforskning og blev forevist for IT Factorys tidligere bestyrelsesformand Asger Jensby tirsdag i denne uge.

»Jeg fik forevist endnu en kreditkontrakt på et beløb fra 2006, som bærer min falske underskrift, men den optræder ikke i regnskaberne for samme år, men jeg går jeg ud fra, at Bagger har hævet på den«, siger Jensby.

Dermed står Danske Bank igen med en sag om snyd med falske underskrifter i Baggersagen.

Danske Bank beskyldt for sjusk
Det har tidligere været fremme, at banken gav Bagger en kassekredit på 55 millioner blot tre uger før, han forsvandt under en privat rejse til Dubai med sin kone i november sidste år.

Samtidig garanterede banken IT Factorys sponsorat af Bjarne Riis, cykelhold, Team CSC, på fem millioner euro. Det skete gennem en såkaldt selvsskyldnerkaution, hvor Asger Jensby garanterede for beløbet.

Samtidig skrev Danske Banks erhvervschef, Søren Jensen, i en vitterlighedserklæring under på, at han havde set Jensby underskrive kontrakten.
Kreditter for næsten 100 millioner kroner

Alt i alt havde Danske Bank givet Bagger kreditter på i alt 95 millioner kroner. Men ligesom i sagen med kassekreditterne var problemet bare, at Jensby aldrig havde underskrevet kontrakterne. De var derimod forfalsket af Stein Bagger. Danske Bank er af samme grund tidligere blevet beskyldt for groft sjuskeri og har da også over for Danmarks Radio erkendt, at kontrollen ikke har været god nok.

»Der er sket det, at man har oparbejdet en tillid til kunden, stolet på kunden og ikke har været helt så formel omkring underskriftsproceduren«, har bankens pressechef, Anders Klinkby Madsen, tidligere skrevet i en pressemeddelelse.

Bagger følte sig afpresset af franskmænd
Om den nye sag har banken ingen kommentarer. Stein Bagger har under det seneste retsmøde fortalt, at det var en række endnu ukendte franske afpressere, der drev ham ud i det omfattende millionsnyderi.

Men sagen om den forfalskede kreditkontrakt med Danske Bank fra 2006 viser, at snyderiet ikke begrænser sig til tiden lige før Baggers forsvinden fra Dubai i november. Onsdag kom det frem, at kuratoren i konkursboet efter IT Factory, Boris Frederiksen, går efter et erstatningskrav mod IT Factorys bestyrelse og dets revisionsfirma, KPMG. Boris Frederiksen mener, at både bestyrelsen og KPMG allerede fra 2006 burde have afsløret Baggers millionsnyderi.

Asger Jensby fastholder, at han »vitterligt intet vidste«:

»Der var jo falske leasingkontrakter og kontrakter med mine falske underskrifter på overalt. Sådan noget kan man jo ikke i sin vildeste fantasi forestille sig«, siger han.

Luksusbiler leaset med falsk underskrift
Bagmandspolitiet efterforsker lige nu også flere falske leasingaftaler på luksusbiler, som blev leaset af IT Factory. Tirsdag blev Jensby af efterforskere fra bagmandspolitiet forevist flere leasingkontrakter på luksusbiler, der bar hans forfalskede underskrift.

»Den bil, Stein Baggers kone, Anette Uttenthal, kørte i – en stor Mercedes AMG – var leaset i IT Factorys navn, men det var hende, der var bruger af den, og den var leaset med min forfalskede underskrift«, siger Asger Jensby om de falske leasingkontrakter.

Bagmandspolitiet ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger.

Prøv Politiken i 30 d