0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Banker har det svært med regningerne

35 af landets 181 banker risikerer at få stemplet dårlig betaler - det svarer til hver femte bank.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver femte danske bank har så meget rod i sit eget husholdningsbudget, at den i løbet af det kommende år vil få alvorligt svært ved at betale sine regninger.

En opgørelse, som analyse- og kreditvirksomheden Experian har lavet for Politiken, viser, at 35 af landets 181 banker og større finansielle virksomheder har enten »meget høj« eller »høj« risiko for at få betalingsproblemer inden for de næste 12 måneder – og som følge deraf blive registreret som dårlig betaler.

»Det viser, at mange banker ganske som alle andre virksomheder og brancher er hårdt ramt af krisen og har sværere og sværere ved at bevare deres regnskaber sunde«, siger kommunikationschef i Experian, Camilla Rose.

»Bankerne er efterhånden underlagt massiv kontrol af Finanstilsynet, så det er svært at forestille sig, at en bank skulle ende som dårlig betaler. Den ville blive lukket længe inden«, siger han.

Lånehajer hårdt ramt af krisen

Han vurderer, at det især er mindre aktører på markedet for dyre hurtiglån, der figurerer i højrisikogruppen. »Disse lånehajer er jo hårdt ramt af krisen, som dels betyder, at deres kunder ikke kan betale afdrag, dels medfører, at færre danskere optager de dyre lån«. Professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, Jesper Rangvid, kalder det »mærkværdigt«, at så mange banker er i farezonen. »Men basalt set er det jo den primære årsag til, at vi har fået to bankpakker. Hvis en bank får tab på sine udlån, som er det store problem for bankerne i en recession, så løber forretningen jo ikke rundt«.





Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce