Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bankerne tør ikke låne penge ud

Det er nu næsten umuligt at få et lån. Bankerne mangler penge og holder renterne høje. Indgreb efterlyses for at undgå konkursepidemi.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regn ikke med at få et lån, hvis du går i banken.

Bankerne er selv i akut pengenød og har smækket kassen i – og den vil være helt lukket i lang tid fremover.

Det bliver direkte katastrofalt for dansk økonomi, hvor masser af virksomheder vil gå konkurs, og arbejdsløsheden vil stige.

'En katastrofe for Danmark' Denne dystre analyse kommer fra bankerne selv og får opbakning fra blandt andre professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen CBS i København. »Alt fra store virksomheder til helt almindelige mennesker bliver ramt hårdt. Rentenedsættelser kommer ikke kunderne til gode, og alt tyder på, at det bliver langt sværere at låne penge. Det er simpelthen en katastrofe for Danmark, at det rammer os, mens vi står i en recession«, siger Jesper Rangvid. Da Nationalbanken onsdag meddelte, at den sænker sin rente 0,75 procentpoint, reagerede banker som Danske Bank og Nordea ved at meddele rentefald på kun 0,25 procentpoint.

Det så altså umiddelbart ud til, at bankerne scorede 0,5 procentpoint af rentenedsættelsen, som mange ellers havde forventet, ville betyde langt lavere renter på kundernes lån.

Problemet er, at bankerne har svimlende 500 mia. kr. ude at svømme i udlån, og de skal hentes hjem nu, så der er slet ikke råd til at lade Nationalbankens rentenedsættelser komme kunderne til gode.

Og sådan kan det meget vel blive ved i lang tid fremover, vurderer bankernes brancheorganisation, Finansrådet.

»Når man er i et marked, der er så atypisk som nu, er bankernes rente ikke koblet til Nationalbankens. Udlån kræver, at bankerne har kapital, og det er meget svært at få nu«, siger Finansrådets direktør, Jørgen Horwitz.

Ekspert kræver regeringsindgreb
Bankerne har selv svært ved at skaffe penge, fordi finanskrisen gør, at bankerne ikke tør låne ud til hinanden. Bankerne skal dog nok klare det – for når de gør det svært at låne penge, får de langsomt de penge ind, som de har haft ude at svømme.

Men konsekvenserne for resten af samfundet bliver voldsomme, vurderer Finansrådet:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Virksomhederne kommer i en ’kreditklemme’ – det bliver tæt på umuligt at få et lån. Det kan få meget, meget alvorlige konsekvenser for bankernes omgivelser – det vil sige samfundet som helhed«, siger Jørgen Horwitz.

Situationen er så alvorlig, at regeringen må gribe ind med det samme. Det vurderer direktør John Norden fra netportalen mybanker.dk, som lever af at analysere bankernes renter og gebyrer.

Normalt ville bankerne konkurrere om at låne penge ud til kunder for den laveste pris, men nu er markedskræfterne sat ud af spil, påpeger John Norden.

»Hvis man kommer nu som kunde og siger, at man ikke kan lide lugten i bageriet, så siger banken bare ’fint nok, smut med dig’. Og når man så går til andre banker, afviser de at låne penge ud. Bankerne er simpelthen ikke interesseret i at udvide deres engagement for udlån, så længe de ikke selv kan hente egenkapital«, siger John Norden.

»Når bankerne holder renterne oppe og gør det nærmest umuligt for folk at låne penge, afskærer de folk fra at bruge penge. Det vil få mange virksomheder til at gå konkurs og ødelægge Danmarks konkurrenceevne – og så får vi tæsk af på alle baner. Der skal gribes ind, og det skal gå stærkt. Når først virksomhederne er gået konkurs, så kan man ikke længere rette det op«, siger John Norden.

Staten kan købe bankerne

John Norden advarer mod at tro, at banksektoren selv kan og vil løse problemet. »Vi er i gang med en dødsspiral, og bankdirektørerne aner ikke, hvad de skal. De skærer alt væk, som der er risiko ved. Det er ikke længere blot lystige ejendomsspekulanter, der mærker konsekvenserne – det er helt ned til små familieejede virksomheder, som pludselig ikke kan låne penge«, siger John Norden. En mulig løsning kunne være, at regeringen begyndte at købe sig ind i bankerne, vurderer professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen CBS i København. »Det kunne foregå ved, at bankerne udsteder nye aktier, som staten køber, og på den måde tilfører kapital til bankerne. Det ville gøre, at bankerne blev i stand til at låne penge ud igen«, siger Jesper Rangvid. Netop sådan et indgreb har England og USA allerede foretaget, men det har også sine ulemper, påpeger Jesper Rangvid. »Det er rigtig dyrt for staten og dermed skatteyderne, og det er dem, der sidder med regningen, hvis bankerne ikke overlever. Samtidig risikerer man at holde kunstigt liv i banker, som bliver drevet så dårligt, at det er bedst, at de var gået konkurs. Hvis staten f.eks. havde holdt liv i Roskilde Bank, havde det næppe ført noget godt med sig«, siger Jesper Rangvid. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) vil ikke svare på, om der kommer et indgreb, men i en besked til Politiken siger hun: »Jeg følger situationen særdeles tæt, og jeg er meget opmærksom på de signaler, der kommer fra både den finansielle sektor og erhvervslivet. Regeringen ser på situationen med alvor, og vi er løbende i dialog med branchen«.











Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden