0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plastarbejdere har meget sværere ved at få børn

Kvinder i plastindustrien får meget oftere behandling mod ufrivillig barnløshed end andre kvinder.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kvinder, der arbejder i plastindustrien, har tilsyneladende sværere ved at blive gravide end andre kvinder.

I hvert fald får kvinder i plastindustrien 20 procent oftere behandling mod ufrivillig barnløshed, som for eksempel kunstig befrugtning eller insemination. Det viser en omfattende undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Forskerne har ikke dokumenteret den endegyldige forklaring, men de mange kemikalier i plastindustrien er et oplagt bud, mener en af forskerne.

Kemi kan påvirke fertiliteten
»Det er en branche, hvor kvinder er udsat for flere kemiske faktorer, som kan påvirke fertiliteten. Det kan være hormonlignende stoffer og det kan være organiske opløsningsmidler«, siger seniorforsker Karin Sørig Hougaard fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til DR Nyheder.

Hun opfordrer plastindustrien til at kigge arbejdsmiljøet efter i sømmene. Det samme gør 3F, der organiserer en stor del af de kvindelige plastarbejdere.

»Når man arbejder med stoffer og kemikalier, som kan have en hormonforstyrrende effekt, så er der al mulig grund til at udvise en skærpet forsigtighed«, siger arbejdsmiljøkonsulent Palle Larsen fra 3F til DR Nyheder.

I brancheforeningen Plastindustrien har direktør Peter Skov endnu ikke læst hele undersøgelsen. Men han er overrasket over resultaterne.

»Vi vil med det samme indkalde det arbejdsmiljøudvalg, som vi har sammen med 3F, og drøfte rapporten med henblik på at finde ud af, hvordan vi skal handle på baggrund af rapporten«, siger Peter Skov til DR Nyheder.

Der arbejder omkring 3.000 kvinder i den danske plastindustri.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere