Tog. Arriva står for en stor del af tog- og bustrafikken i Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Martin Zakora

Tog. Arriva står for en stor del af tog- og bustrafikken i Danmark. (Arkivfoto)

Økonomi

Deutsche Bahn køber Arriva

Arriva, som står for en stor del af den offentlige danske trafik, får ny ejer.

Økonomi

DSB kan se frem til konkurrence fra den tyske transportmastodont Deutsche Bahn.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har Deutsche Bahn besluttet at købe det britiske selskab Arriva for 1.585 milliarder pund - svarende til cirka 13,5 milliarder kroner.

»Bestyrelserne i Deutsche Bahn og Arriva er glade for at kunne meddele, at de er blevet enige om en aftale«, siger Deutsche Bahn i en erklæring ifølge ritzau og AFP.

Arriva kører både busser og tog i Danmark, hvor selskabet har 5.000 ansatte. Blandt andet kører Arriva tog på en række stræk i det midt- og vestjyske.

Har en milliard passagerer Samlet set har Arriva over en milliard passagerer om året i de syv europæiske lande, selskabet er til stede.

Arriva kører også ambulancer, taxier og handicapbusser samt driver biludlejning.

Også franske SNFC har angiveligt været lun på Arriva i en periode, hvor der er grøde på det europæiske transportmarked og flere selskaber har svært ved at tjene på hjemmebanen alene.

DSB ser frem til konkurrencen

Hos DSB lader man sig tilsyneladende ikke skræmme af den øgede konkurrence, selv om selskabets 9.300 ansatte ikke synes af meget i sammenligning med de 300.000, der arbejder for den tyske kæmpe.

»Vi får en stærk konkurrent, hvis overtagelsen bliver til noget«, sagde administrerende direktør Søren Eriksen, DSB, i går til Politiken.

»På den anden side kan man sige, at to konkurrenter bliver til en«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden