Det kræver lige dele mod, kampgejst og penge at udfordre skattemyndighederne i retssystemet.
Her er dyre advokater og revisorer en simpel nødvendighed. Og det kan tage mange år, før afgørelsen falder i en fejde med systemets egne, garvede eksperter.
Nok til at tage modet fra de fleste skatteborgere. Og den direkte årsag til, at regeringen og Folketinget har åbnet statskassen, så der er økonomisk hjælp at hente for de borgere og virksomheder, der går til kamp mod systemets afgørelser.
Ny rekord
Sidste år kostede ordningen statskassen 140 millioner kroner. Det er ny rekord i udbetalinger, men ikke en krone for meget, lyder budskabet fra skatteminister Kristian Jensen (V):
»Det må ikke være økonomien, der afholder folk fra at føre en skattesag. Når vi tager så mange penge fra borgerne i skatter og afgifter, skal det også være muligt for borgerne at klage over vores afgørelser - og får de ret, skal de ikke stå tilbage med en stor regning«, siger Kristian Jensen.
Ordningen er sådan indrettet, at staten refunderer alle udgifter til sagkyndig bistand, typisk advokater og revisorer, når blot skatteyderen får mere end 50 procent medhold i sagen. I alle andre sager dækker staten halvdelen af udgifterne.
»Jeg tror, at rigtig mange borgere tidligere har tøvet med at klage af frygt for de økonomiske konsekvenser. Nu er flere kommet frem i lyset, og det er for mig at se utrolig vigtigt, at borgerne tør klage over de afgørelser, vi træffer, og det ser vi nu«, siger skatteministeren.
Stabiliserer sig
Han frygter ikke, at ordningen vil slå bunden ud af statskassen, for alt tyder på, at udbetalingerne er ved at stabilisere sig. Da ordningen blev indført, frygtede mange skeptikere, at den statslige støtte ville udvikle sig til en pengemaskine for de advokater og revisorer, der nu kan hjælpe skatteyderne på statens regning.
Men skattemyndighederne holder et vågent øje med rådgivernes salærer:
»Hvis vi vurderer, at advokater og revisorer skruer honorarerne urimeligt i vejret, indbringer vi sagerne for de disciplinære nævn, der findes i advokat- og revisorbranchen«, fortæller Michael Bjørn Hansen, kontorchef i Skat.
Sidste år blev 13 sager indbragt for de disciplinære nævn - året før måtte 40 advokater og revisorer finde sig i en indberetning, fordi honorarer var for pebrede.
»Men det er ikke vores indtryk, at der er rådgivere, som systematisk forsøger at misbruge disse ordninger«, siger Michael Bjørn Hansen.
Kritik fra SF
Vurderingen er en anden i SF, der kritiserer regeringen for at give virksomhederne samme vilkår som de almindelige skatteborgere. Ifølge SF's skattepolitiske ordfører, Morten Homann, tegner virksomheder, selskaber og fonde sig for en større del af de udbetalte godtgørelser end de almindelige skatteborgere. Og han bliver bakket op af partiets medlem af Landsskatteretten, Poul Overlund-Sørensen:
»Det er min klare oplevelse, at navnlig revisorer udnytter denne ordning, også ud over det, jeg vil kalde almindelig anstændighed, når de eksempelvis udleverer store sagsmapper til afgørelse på meget kort tid i Landsskatteretten«, siger han.
Men Kristian Jensen mener ikke, der er belæg for at sige, at virksomhederne udnytter ordningen:
»Uanset hvor du trækker stregen, er der grænsetilfælde. Det er min klare holdning, at vi ikke på skatteområdet skal gøre retssikkerhed op i penge«, lyder Kristian Jensens svar på tiltale.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
