Danske mænd betaler mest for sko i Europa

Vi vil ha' sko. Koste hvad det vil.

Det er sådan, vi er, vi danskere. Vi er villige til at give hvad som helst for et par sko.

I hvert fald er vi klar til at overbyde alle andre, når der står sko på indkøbslisten. Danskerne er ganske enkelt det folkefærd i Europa, der vil betale mest, når de gamle galocher skal udskiftes med nye. Og det er mændene, der har de største spenderbukser på.

Det viser en undersøgelse, som GFK Custom Research Worldwide har lavet for Wall Street Journal. Over 20.000 mennesker i 20 europæiske lande er blevet spurgt om, hvorfor de shopper, og hvordan de shopper, når garderoben skal fornyes.

Europas big spenders
Og når det kommer til priser og sko, så er danskerne Europas big spenders.

Godt 1.200 kr. vil de danske mænd i snit lænse kortet for, for at få et par nye sko med hjem. I gennemsnit. Det vil sige, at alle dem, der hutler sig igennem tilværelsen med sutter til 700 kr. parret eller det, der er billigere, også er med i regnestykket.

Sidste skrig er vigtigt
Men så er der nogle blandt os, der vil betale mere. Meget mere. Dem, der hiver gennemsnitsprisen op, og gør os til Europas suveræne nummer et. Det er typisk dem af hankøn.

Mændene er villige til at betale næsten 200 kr. mere end kvinderne.

Hvilket køn, der så køber flest sko, siger undersøgelsen ikke noget om.

Til gengæld siger den en hel masse andet.

Blandt andet at danskerne vil have manufakturens sidste skrig. Over halvdelen af os, 55 procent helt nøjagtigt, lægger vægt på, at det tøj vi køber, er det nyeste og hippeste på markedet. Kun tjekkerne er mere trendfikserede. 57 procent af dem lægger vægt på, at de er iført de nyeste gevandter, når de flanerer over Karlsbroen.

Franskmænd ligeglade
Franskmændene, derimod, er fløjtende ligeglade med, om det de går og står i, er sæsonens seneste åbenbaring. Siger de.

Kun tyrkerne bekymrer sig mindre om modens luner. Næsten to ud af tre tyrkere siger, at det ikke betyder noget, om tøjet er fra i går eller fra sidste år. Til gengæld betyder indkøbet noget for deres humør. Næsten hver anden tyrker siger, at de shopper, fordi det gør dem glade. Kun i de græske butikker oplever man en større eufori over shopperi. 64 procent af grækerne bliver hjertens lykkelige af at slippe slanterne - og det skal gerne være mærkevaretøj, der ryger over disken, når grækerne køber sig til lykke. I hvert fald siger hver fjerde græker, at det navn, der står i kraven på tøjet, helt afgjort spiller en rolle for, om de køber det.

Danskere på nettet
Hverken på euforien eller på mærkevarerne kan danskerne rigtig være med. I begge tilfælde bliver det til en middelmådig placering blandt de europæiske forbrugere. Men så er vi med helt fremme, når det gælder køb af beklædningsgenstande over internettet.

Hver femte dansker har inden for det seneste år købt tøj online. Det er kun briterne, der hyppigere køber ind til klædeskabet ad den vej. At der ikke er flere danskere, der gør sig i køb af tøj på nettet, hænger først og fremmest sammen med, at det ikke er muligt at prøve tøjet, når butikken kommer ind i hjemmet gennem kabler og skærm. Det er den grund, halvdelen af danskerne giver, når de skal begrunde, hvorfor de holder sig fra netbutikker.

En fjerdedel afholder sig, fordi de ikke stoler på sikkerheden ved at bruge betalingskortet på nettet.