0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alle vil tjene på 'Da Vinci'

Fra bog til film til malesæt til spil til armbånd. Der er store penge i det berømte mysterium.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
GREG BAKER
Foto: GREG BAKER

Før premieren på 'Da Vinci-mysteriet' i Beijing gik modeller op på scenen for at præsentere 'Da Vinci-smykker'. Alle forsøger at tjene på mysteriet. - Foto: AP

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis De som mere end 100 millioner mennesker rundt om i verden har læst 'Da Vinci-mysteriet', regner markedsføringsfolk med, at De måske også vil være interesseret i videospillet 'Da Vinci' til Playstation2 eller Xbox.

Eller et 'Da Vinci-mysteriet'-malesæt. Eller 'Da Vinci-fitnessprogrammet', som er en kostvejledning, der bygger på Fibonacci-talrækken.

Med filmen har 'Da Vinci-mysteriet' allerede udviklet sig til sin egen lille industrisektor med videospil, kogebøger, guidede ture på Louvre og endda pornografi.

Flere produkter på vej
Trods de overvejende negative filmanmeldelser vil der nok snart komme endnu flere Da Vinci-produkter.

Dan Burstein er forfatter til bogen 'Koder og hemmeligheder: Sandhederne bag 'Da Vinci-mysteriet'.

Han skønner, at alle bogudgaverne af 'Da Vinci-mysteriet' allerede har omsat for omkring 1 milliard dollar (6 milliarder kroner). Og det tal vil kun stige , selv hvis filmen skulle vise sig at blive knap så stor en succes, som filmselskabet Sony Pictures havde regnet med.

»Det drejer sig om et varemærke, som vil udvikle sig til en sand milliardforretning«, siger Burstein. »Denne film vil blive set i hele verden. Den vil blive diskuteret i hele verden. Der vil blive solgt mange dvd'er med filmen. Den vil kunne mærkes i en lang periode«.

Kobler sig på
De fleste varer og tjenesteydelser, som har forbindelse med 'Da Vinci-mysteriet', udbydes af firmaer, som ikke har nogen forbindelse med bogen eller filmen, og meget kan købes på auktionssiden eBay. Her findes mere end 2.000 varer med forbindelse til'Da Vinci-mysteriet'.

Blandt andet et 'Da Vinci-mysteriet'-armbånd Og glem ikke væguret på 25 centimeter med »koder og symboler« på urskiven, et ur, som sælges af en person i den amerikanske stat Oklahoma.

Uanset hvordan filmen klarer sig i biografen, mener nogle markedsføringseksperter, at salget af varer og rejser, som har forbindelse med varemærket 'Da Vinci-mysteriet', fortsat vil gå strygende.

Slår mønt på religiøs interesse
Kernen i varemærket er selvfølgelig bogen, som er trykt i 60,5 millioner eksemplarer og oversat til 44 sprog. På verdensplan har bogen indtil videre tjent omkring 400 millioner dollar (2,4 milliarder kroner).

I forlagsindustrien har bogen allerede udløst snesevis af andre bøger, hvis temaer er beslægtet med emnerne i 'Da Vinci-mysteriet', lige fra beskrivelser af Opus Dei til biografier om personer i Bibelen.

De fleste bøger, der knytter an til 'Da Vinci-mysteriet', har ingen forbindelse med bogens rettighedshavere, men slår mønt af den interesse for religiøse og historiske emner, som bogen har vakt.

Blandt dem er 'The Templar Legacy' ('Tempelriddernes arv') af Steve Berry, der handler om en tidligere ansat i justitsministeriet, som dykker ned i tempelriddernes hemmeligheder, og 'Opus Dei: An Objective Look Behind the Myths and Reality of the Most Controversial Force in the Catholic Church' ('Opus Dei: Et objektivt blik bag myter og virkelighed i den mest kontroversielle magt i den katolske kirke') af John L. Allen.

I bogens fodspor
Men der er ikke mange sektorer, der har draget så stor fordel af 'Da Vinci-mysteriet' som rejseindustrien.

Ifølge en rundspørge gennemført af den amerikanske bilejersammenslutning AAA, har lanceringen af filmen fået endnu flere amerikanere til at bestille en tur over Atlanten. AAA's rejsebureau melder om en stigning på 25 procent i salget af rejser til Europa.

Hos rejsebureauet Cross-Culture Journeys kan man købe en tougers rejse med alt inkluderet, som følger handlingen i bogen slavisk. Man starter således i Paris og ender i Edinburgh. Rejsen koster godt 53.000, men så kommer man også til at bo på Ritz i Paris, hvor bogens hovedperson, Robert Langdon, overnatter, og Hotel Bernini Bristol i Rom.

Langdon-figurer på McDonald's
Folkene bag filmen vil måske i sidste ende begynde at markedsføre produkter, der knytter an til 'Da Vinci-mysteriet', hvilket de ellers har undgået indtil nu.

Dan Burstein, forfatteren til 'Koder og hemmeligheder', siger, at de nok venter på, at polemikken om filmen stilner af.

»Lige nu ville man ikke kunne få McDonald's til at sælge Robert Langdon-figurer«, siger han. »Men i fremtiden vil vi sikkert få realityshows, skattejagter og mange andre ting. Alt muligt«.

Oversættelse: Mette Skodborg

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement