0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Carlsberg går overraskende frem

Årets 1. kvartal har givet en overraskende fremgang for den danske bryggerigruppe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

- Arkivfoto: Jens Dresling

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bryggerikoncernen Carlsberg har i 1. kvartal vendt et driftsunderskud på 22 millioner kroner sidste år til et plus på 83 millioner kroner i år.

Det er især en bedring af forretningen i Vesteuropa, der hjælper det danske bryggeri op.

Fremgang i salget
Men også fortsat fremgang på vækstmarkederne i Asien og Rusland er forklaringen på, at Carlsberg fik et resultat bedre end ventet i 1. kvartal.

Også salgsmæssigt blev 1. kvartal i år bedre end samme periode sidste år for koncernen.

Nettoomsætningen voksede fra 7,4 milliarder kroner til 7,8 milliarder kroner, fremgår det af selskabets kvartalsregnskab, der kom onsdag.

Underskud i koncernen
Trods overskuddet på driften kommer bryggerigruppen dog ud med et koncernresultat på minus 179 millioner kroner.

I 1. kvartal året før lød underskuddet til sammenligning på 298 millioner kroner.

Carlsbergs ledelse betegner selv regnskabet som »tilfredsstillende«.

Frem i Rusland
Carlsbergs russiske guldæg, Baltic Beverages Holding (BBH), som det danske bryggeri ejer 50 procent af, øgede salget af øl med tre procent i årets første kvartal, mens nettoomsætningen steg 17 procent.

Samlet steg nettoomsætningen fra små 1,1 milliarder kroner i første kvartal 2005 til knap 1,3 milliarder kroner i år. Størstedelen af fremgangen skyldes dog ændringer i valutakurser.

I februar meddelte Carlsberg-ledelsen, at det lukker og slukker for produktionen i Valby. Det vil ske inden udgangen af 2008, og planen er at samle kræfterne på et nyt superbryggeri i Fredericia. 240 job forsvinder i København.

Fratrædelsesomkostninger
Af kvartalsregnskabet fremgår det, at 'særlige poster' belaster regnskabet med et minus på 105 millioner kroner mod minus 74 millioner kroner året før.

Forværringen skyldes især fratrædelsesomkostninger i forbindelse med lukningen i Valby.

Først i løbet af det kommende år vil Carlsberg beslutte sig for, hvad der skal ske med den attraktive byggegrund i Valby, der bliver ledig, når Carlsberg flytter sit store produktionsanlæg, skriver ledelsen i regnskabet.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere