0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk Folkeparti vil bevare selvangivelsen

Dansk Folkeparti vil gøre det frivilligt at vælge selvangivelsen fra. Venstre er klar til at drøfte forslaget.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det skal være op til den enkelte borger selv at fravælge den skriftlige selvangivelse.

Det kræver Dansk Folkeparti, som ikke vil støtte regeringens forslag om helt at afskaffe papirselvangivelsen.

»Vi ønsker en ordning, så man aktivt skal vælge selvangivelsen fra, hvis man mener at kunne klare sig uden«, siger skatteordfører Mikkel Dencker (DF).

Han undrer sig over, at skatteminister Kristian Jensen (V) ikke har kontaktet Dansk Folkeparti for at sikre sig flertal for sit lovforslag.

Har intet hørt fra skatteministeren
DF har både offentligt og i folketingssalen sagt klart nej til at afskaffe den skriftlige selvangivelse. Også selv om Skatteministeriet fortsat vil udsende en årsopgørelse, hvor alle indkomster og fradrag er med, og som kan rettes, hvis oplysningerne er forkerte.

»Vi har intet hørt fra skatteministeren, og derfor er jeg nu gået i gang med at lave mine egne ændringsforslag«, siger Mikkel Dencker.

Fordomsfri debat
Venstres skatteordfører Kim Andersen er ikke afvisende over for Dansk Folkepartis forslag om en fravalgsordning.

»Jeg forventer, at vi får en drøftelse med Dansk Folkeparti om det her«, siger Kim Andersen.

Han understreger, at hensigten med lovforslaget ikke er at »piske eller genere borgerne«. Formålet er forenkling og effektivisering.

»Og hvis nogle mener, at en fravalgsmodel giver mere tryghed, så lad os da se fordomsfrit på det«.

»Vi lægger jo allerede op til, at de, der er mest trygge ved papirselvangivelsen, fortsat kan få den, hvis de beder om det«, siger Kim Andersen. Han mener, at ordningen i hvert fald skal være sådan, at hvis man beder om en papirselvangivelse, så får man det hvert år, indtil man selv beder om noget andet.

Bekymret over tastselv-funktion
»Hvis en dame på 65 år har det bedst sådan, så skal det kodes ind, at fru Sørensen gerne vil have sin selvangivelse på papir, og så skal hun ikke bede om det hvert år«, siger Kim Andersen.

Dansk Folkeparti er især bekymret for ældre skatteydere, som ikke er trygge ved at skulle bruge internettet eller tast-selv-telefon.

»Og selv om man så får en årsopgørelse, er der en risiko for, at mange ikke får ændret forkerte oplysninger. Så de enten kommer til at snyde sig selv eller skattevæsnet«, siger Mikkel Dencker.

Regeringens forslag betyder, at der sammen med årsopgørelsen vil blive udsendt et oplysningskort, hvis skattevæsnet ikke har alle de nødvendige oplysninger.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere