0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ingen udsigt til bolig-kollaps

Boomet i de europæiske boligpriser er ikke blevet afløst af drastiske prisfald, viser undersøgelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frandsen Finn
Foto: Frandsen Finn

I hele landet er boligudgiften steget fra 35,9 procent til 39,6 procent. - Arkivfoto: Finn Frandsen

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Højt at flyve, dybt at falde!

Måske. Men ikke nødvendigvis, når det gælder huspriserne.

Trods den rekordhøje stigning i huspriserne herhjemme på 22 procent sidste år, er der ikke noget, der tyder på, at boligmarkedet står foran et større kollaps.

I hvert fald ikke, hvis man ser på udviklingen i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Blød landing
Det viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget ved at se på, hvordan det er gået i andre europæiske lande, hvor priserne er gået tilsvarende grassat i et enkelt år.

»De kraftige stigningstakter er i alle tilfælde blevet afløst af en blød landing. Vi kan se, at prisudviklingen har været langt mere moderat, efter at de har haft år med rekordhøje stigninger. Men ingen steder har det ført til deciderede prisfald«, siger cheføkonom Sune Mortensen.

Mindre stigningstakt
Den største stigning er set i Irland, hvor boligpriserne steg med ikke mindre end 30 procent i 1998. Alligevel kom priserne ikke efterfølgende i nærheden af et kollaps.

Tværtimod fulgte år med stigninger på omkring 20 procent, og sidste år var stigningen på 6 procent. I England steg huspriserne med 26 procent i 2004. Heller ikke denne stigning førte til et efterfølgende prisfald, men blot til en stigningstakt på 5 procent året efter.

»Vi mener, at tallene er et meget godt pejlemærke for Danmark. Det er klart, at der ikke er plads til samme stigning, året efter at priserne er steget med 22 procent. Men alt tyder på, at vi får en blød landing«, siger Sune Mortensen.

Mindre rentestigning
Han forudser, at stigningen herhjemme kommer til at lyde på omkring 5 procent i år.

»Det er klart, at man som boligkøber skal have flere penge op af lommen, når priserne er steget med 22 procent. Dertil kommer, at vi må forudse en mindre rentestigning. Men vi ser ikke en trussel om faldende priser. Kun at stigningen vil flade ud«.

Dyrt at eje bolig
Og det er blevet markant dyrere at være ny husejer. Ikke mindst i Storkøbenhavn, hvor en gennemsnitsfamilie ifølge Nykredits boligindeks nu skal af med 56,5 procent af nettoindkomsten til boligudgifter mod kun 49,2 procent for tre kvartaler siden. I hele landet er boligudgiften steget fra 35,9 procent til 39,6 procent i samme periode.

Også det markant store boligbyggeri med næsten 25.000 påbegyndte boliger i 2005 er med til at presse prisen.

»Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet vil få effekt for udbuddet i nogle dele af landet«, siger Sune Mortensen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere