0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nationalbanken forhøjer renten

Nationalbanken har forhøjet renten for udlåns- og indskudsbeviser med 0,1 procentpoint til 2,5 procent. Nationalbanken reagerer på presset mod kronen, mener analytiker.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nationalbanken har forhøjet renten for udlåns- og indskudsbeviser med 0,1 procentpoint til 2,5 procent.

Det meddeler Nationalbanken.

Diskontoen er uændret på 2,25 procent.

Udstrømning af valuta
Forhøjelsen på 0,1 procentpoint skyldes, at der i februar har været en udstrømning af valuta, blandt andet som følge af danske institutionelle investorers køb af udenlandske aktier og andre værdipapirer.

For at leve op til fastkurspolitikken har Nationalbanken interveneret til fordel for kronen.

Ingen svækkelse af økonomien
Renteforhøjelsen har til formål at gøre det mere fordelagtigt at placere midler i kroner.

Nationalbanken understreger, at kapitaludstrømningen ikke er udtryk for en svækkelse af den danske økonomi.

Bekymret for pres på kronen
Nationalbankens renteforhøjelse viser, at banken er bekymret for presset på kronen. Det vurderer senioranalytiker hos Nordea, Jes Asmussen.

»Det kommer som en overraskelse. Det viser, at Nationalbanken er lidt bekymret for udviklingen og ikke er bange for at reagere og bruge rentevåbenet«, siger Jes Asmussen til RB-Børsen.

Han anslår, at der alene i februar er strømmet 30 milliarder kroner ud af valutareserven, hvilket primært skyldes de institutionelles investorers køb af udenlandske værdipapirer.

»Det er den gamle historie om, at der ikke er noget at købe herhjemme«, siger Jes Asmussen.

Investeringer mod udlandet
Han henviser til, at statens behov for at optage lån og derfor udstede lange obligationer er relativt lille.

Samtidig har de afdragsfrie realkreditlån og rentetilpasningslånene reduceret udstedelsen af lange fastforrentede realkreditobligationer.

Det har tvunget de danske pensionsselskaber til at søge til udlandet for at finde investeringer, der kan modsvare deres langsigtede forpligtelser over for opsparerne.

/ritzau/

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere