0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forbrugerforum er endt som en fiasko

Regeringens ForbrugerForum får tørre tæsk af både Forbrugerrådet og Dansk Industri (DI).

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forbrugerrådet vil kraftigt beskære sin deltagelse i regeringens rådgivende forum for forbrugerspørgsmål.

»Hvad er meningen med at sidde og diskutere forbrugerspørgsmål, når forbrugerministeren alligevel ikke reagerer?«, spørger Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl.

I et brev til ministeren for forbrugeranliggender, Lars Barfoed (K), skriver direktøren, at Forbrugerrådet ikke har »set eksempler på, at ForbrugerForums anbefalinger har ført til ændringer i den førte politik, hverken på dit eget eller beslægtede ministerområder«.

DI bakker op om kritik
Kritikken bakkes op af Dansk Industri, som er en af de andre vægtige repræsentanter i ForbrugerForum.

»Arbejdet i udvalget ikke har fungeret hensigtsmæssigt«, siger Tine Roed, der er underdirektør i Dansk Industri. Hun har repræsenteret DI i udvalget gennem to år, og hun var med til at vedtage en række anbefalinger til Lars Barfoed, som skulle styrke forbrugernes tillid til e-handel.

»Men vores anbefalinger omkring e-handel har ikke ført til ændringer«, siger hun.

'Duplikeret arbejde'
I brevet til forbrugerministeren peger Forbrugerrådet også på, at udvalget i vidt omfang har »duplikeret arbejde«, som i forvejen var i gang andre steder, hvor erhvervslivet og forbrugerinteresser mødes.

»Vi sad og diskuterede markedsføring for børn og unge, samtidig med at ministeren lagde sit eget forslag frem. Så vores anbefalinger førte ikke til noget, de nåede heller aldrig ind i den politiske proces«, siger Rasmus Kjeldahl.

Tine Roed fra DI siger, at den problemstilling gentog sig, da udvalget talte om mærkning af fødevarer.

»Man har ikke været på forkant med, hvad der foregik af andre drøftelser, og når man ikke er det, kan man sige sig selv, at så er det ikke effektivt«, siger Tine Roed.

'Uklar' betydning
Forbrugerrådet påpeger, at det koster for meget tid og for mange penge at deltage i ForbrugerForum, og derfor anser rådet det for »uhensigtsmæssigt at anvende ressourcer til formål, hvor betydningen er uklar«. Især når Forbrugerrådet lige er blevet rundbarberet i finanslovsforliget.

Ifølge direktør Rasmus Kjeldahl er hele ideen med ForbrugerForum ikke ordentligt gennemtænkt fra starten, fordi der er et grundlæggende modsætningsforhold mellem forbrugere og erhvervslivet.

»De henstillinger og anbefalinger, vi kan blive enige om, bliver så generelle, at de bliver meningsløse. Og vores forskellige interesser vil vi hellere løse bilateralt«, siger han. Og Tine Roed fra DI er enig:

»Jeg tror ikke, at man i det forum kan komme med nogle håndfaste, dybdegående anbefalinger. Vi repræsenterer jo meget forskellige interesser«.

Forslag om lovrevistion
Forbrugerrådet foreslår ministeren, at loven bliver revideret, og at man i stedet mødes et par gange om året til en mere uformel samtale, hvor ministeren kan orientere sig om organisationernes holdninger. Og det forslag kan DI tilslutte sig.

»Vi mener, det er vigtigt at have et forum, hvor dialog kan være i fokus frem for beslutninger. Det er er det eneste sted, hvor repræsentanter og interessegrupper inden for forbrugerområdet kan mødes og debattere. Det er det element, vi har prioriteret i ForbrugerForum, selv om vi har følt, at arbejdet har været mindre frugtbart«, siger Tine Roed fra Dansk Industri.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K).

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere