0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ingeniører i gastronomi skal redde nordjyske job

Efter lukningen af slagterierne har regeringen nu godkendt en nordjysk vækstpakke til 486 mio. kr. Den skal skaffe 5.000 job frem til 2009.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvordan er smagen af Vendsyssel egentlig ?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som nordjyderne selv håber at kunne give et højtkvalificeret svar på om ganske få år.

For står det til regeringen, de lokale politikere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, skal Nordjyllands fremtidige jobvækst i høj grad baseres på at udvikle, forfine og markedsføre den lokale fødevaresektor.

Hvor slagterierne lukker, skal et planlagt Food College i regi af Aalborg Universitet og Aalborg Tekniske Skole uddanne civilingeniører inden for faget gastronomi.

1.000 nye jobs
På den konto regner man i Nordjylland med at skabe mindst 1.000 nye job, fortæller erhvervs- og arbejdsmarkedschef Karsten Simensen fra Nordjyllands amt.

»Food College skal ses i sammenhæng med, at vi har mange små producenter af kvalitetsfødevarer, som vi vil prøve at binde sammen i et netværk, ligesom de har været gode til i Norditalien. Det tror vi, der er store muligheder i«, siger Karsten Simensen.

Planen er, at de højtuddannede madingeniører skal omsætte den nyeste viden inden for fødevarer og gastronomi til helt konkrete vækstmuligheder for nordjyske fødevarevirksomheder.

Høj arbejdsløshed
Sammen med andre mindst 750 job i fødevaresektoren er planen, at især turisme og højteknologi skal skaffe Nordjylland mere end 5.000 job de næste fire år. Nordjylland har i dag en arbejdsløshed på 8 pct., hvilket er markant over landsgennemsnittet på 5,5, pct.

De nye initiativer fremgår af en vækstpakke for Nordjylland, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) netop har godkendt.

Planen koster i alt 486 mio. kr. frem til 2007 - staten spytter 200 mio. kr. i kassen, mens de resterende penge rejses lokalt.

Vækstpakken er en direkte udløber af, at slagteriet i Hjørring offentliggjorde lukkeplaner midt under valgkampen op til folketingsvalget 8. februar i år.

»Vi havde nogle fornuftige mennesker i Hjørring, der lukkede det slagteri midt under en valgkamp. Hvis det var sket 14 dage senere, havde vi ikke fået pengene«, lyder det fra Karsten Simensen.

Vækstlokomotiv
Derfor er der også lagt vægt på, at statens 200 mio. kr. hurtigt omsættes i nye job, og til det formål har man udset sig turisterhvervet som akut vækstlokomotiv.

»Her og nu tror vi på, at der kan bringes hurtig vækst i turismen, hvis vi gør en ekstraordinær markedsføringsindsats og også prøver at produktudvikle branchen«, siger Karsten Simensen.

Godt fokus
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) roser direktør Lars Andersen vækstplanens fokus.

»Det er en god idet at satse mere på det håndværksmæssige i fødevareerhverv. Det gør, at branchen kan konkurrere, selv om basisproduktionen af fødevarer kan gøres billigere i andre lande«, siger Lars Andersen.

Til gengæld udløser satsningen på at øge markedsføringen af den nordjyske turisme ikke ubetinget høje karakter hos AE-direktøren.

»Det er kun interessant, hvis man kan lave helårsturisme, f.eks. erhvervsrettet turisme med konferencer og lignende. Men hvis man har fokus på den almindelige sæsonbetonede ferieturisme, synes jeg, det er farligt. Det er notorisk usikkert og giver mest sæsonbeskæftigelse for f.eks. studerende«, siger Lars Andersen, der også synes, det er vel optimistisk at satse på at få 5.000 job ved en investering på 486 mio. kr.

I Nordjyllands Amt vil Karsten Simensen da heller ikke lægge hovedet på blokken og spå, at den nye vækstplan er den, der en gang for alle hæver beskæftigelsesniveauet.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere